OnePlus 12 verdens-premiere 4. december

I fremtiden er din doktor digital og med AI

(Foto: Forward)

Allerede i dag ser de færreste af vores huslæge rent fysisk særligt ofte. Det meste af kommunikationen foregår online eller pr. telefon.

I fremtiden kan det meget vel være, at vi ser vores doktor endnu sjældnere. Faktisk kan vi risikere, at lægen bliver erstattet af en digital udgave. Med kunstig intelligens (AI).

Forward CarePod er forslaget til den lægepraksis, vi vil opleve allerede om få år.

Inden i CarePod kabinen sidder patienten i en stol foran en inter-aktiv storskærm. (Foto: Forward)

Den kan være udformet som en terning på billederne og være fyldt med den nyeste teknologi, som kan overtage i hvert fald de mest almindelige opgaver i en læge-konsultation.

Indendørs i en Forward Carepod anbringer patienten sig i en komfortabel stol efter at have besvaret en række spørgsmål på en stor touch-skærm, som den digitale doktor ved, hvad konsultationen drejer sig om.

I stolen kan den kunstige intelligens og robot-arme foretage f.eks. blodprøver og måle temperatur, puls og blodtryk.

På vej ind i CarePod kan patienten vælge det emne og den sygdom, de vil have undersøgt. (Foto: Forward)

 

Faktisk gør patienten disse ting selv – dirigeret på plads af et skærmbillede med en doktor og en sygeplejerske på.

Naturligvis er det ikke tilstrækkeligt at få taget disse prøver og svare på spørgsmål om sine sygdomme, helbreds-situation. De skal også vurderes, bedømmes og behandles.

Her kommer så den kunstige intelligens ind i billedet. Den kan læres op, så den kan genkende alle de mest almindelige ting, patienter går til lægen med.

CarePod udleverer så de værktøjer, som patienten skal bruge til målingerne. (Foto: Forward)

I CarePod sidder en computer med et avanceret AI-system, der er løbende opdateret med de seneste nyheder i medicin og lægepraksis. Mere up-to-date end den klassiske husdoktor.

CarePod opbygger egne “Health Apps” for hver patient. De er to-sidede, fordi de både kan benyttes af læger, hospitaler, apoteker og sundheds-systemer – og af patienten selv.

Læger og klinikker vil kunne udveksle denne nye form for patient-journaler, mens patienterne får stillet både recept databaser og gode råd til rådighed, så de kan behandle sig selv derhjemme.

Opfinderne af CarePod regner med, at den kunstige intelligens vil kunne hjælpe patienter med alt fra diabetes, feber og forhøjet blodtryk til overfølsomhed eller depression.

CarePod skal dog ikke erstatte rigtige doktorer helt. De skal fortsat skrive recepter og foretage mere grundige undersøgelser af patienterne.

Til gengæld kan CarePods supplere lægerne og hjælpe mod læge-manglen i mange små byer og på landet.

Hvis man benytter CarePod ofte, kan man betjene den mobile lægepraksis fra en app på sin mobiltelefon. (Foto: Forward)

CarePods er nemlig mobile kabiner, der kan opstilles snart sagt overalt. Bare der er strøm og en god internet-forbindelse.

Det kan f.eks. være i indkøbscentre, ved koncerter og festivaller, i lufthavne, i landsbyers sportshaller osv….

Tværtimod skal de mobile kabiner supplere dem og hjælpe mod læge-manglen på landet….

Ved indgangsdøren fortæller patienten, hvilken undersøgelse han eller hun ønsker foretaget. (Foto: Forward)

(Foto: Forward)

CarePod kan fungere ligesom en sundheds-app på mobilen. Blot med meget mere kunstig intelligens lagt oveni. (Foto: Forward)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 12 verdens-premiere 4. december