Tre-i-én nyhed til køkkenbordet

Kunstig intelligens får døde til at genopstå

(Foto: Jerry Wang / Unsplash)

Kunstig intelligens (AI) er her og der og allevegne. I nutiden, hvor den skriver eksamens-opgaver. I fremtiden, hvor den vil være en integreret del af vores dagligliv. Og såmænd også i fortiden.

I Kina er det f.eks. blevet lidt af en mode at lade AI genoplive døde mennesker.

Ved hjælp af gamle fotos, breve, artikler samt video- og lydoptagelser træner kineserne chatbot programmer at kopiere deres afdøde familie-medlemmer og venner. De lader dem ligesom genoplive i en digital dimension.

Ifølge det amerikanske erhvervs-medie ”Business Insider” eksisterer teknologien allerede i et par år, men det er først nu, hvor den for alvor spredes i Kina.

I Kina er det ved at blive mode at bruge ”grief-bots” til at genoplive afdøde familie-medlemmer. (Skærmfoto: BiliBili, 吴伍六)

Dengang stødte den unge software-ekspert Yu Jialin på en videnskabelig rapport om teknologi til læbe-synkronisering. Ideen var at lade et program afstemme læbe-bevægelser med lyd-optagelser af samme person.

Yu Jialin tænkte, om han mon på den måde kunne gense sin bedstefar, der var død 10 år tidligere.

Han fortrød, at han et par gange havde været grov over for den gamle mand, da han selv var teenager. Det ville han gerne gøre godt igen.

Den unge ingeniør er kun en af mange i Kina, som lærer kunstig intelligens at imitere mennesker på basis af minde-ting, fotos, båndoptagelser osv.

Han ind-skannede bl.a. en bunke gamle håndskrevne breve, som hans bedstefar havde skrevet til sin kone, da de var unge. De afslørede helt nye sider af bedstefaren, som barnebarnet slet ikke kendte.

I dag bruger både Yu og hans bedstemor den kunstige intelligens. Han for at lære sin bedstefar at kende. Bedstemoren får at bearbejde sine minder og sørge over sin afdøde husbond.

Moden er accelereret vildt i det seneste år, hvor nye og stærke AI-teknologier som ChatGPT er blevet tilgængelige for alle.

I Kina kalder man denne særlige form for software ”griefbots”. Sørge-assistenter er vel den bedste oversættelse.

De kan ikke kun genskabe ”levende” billeder af den afdøde person på pc-skærmen. De kan få dem til at optræde med deres næsten originale stemme og måske også snart vise, hvordan de tænkte. Den digitale kopi skal være 99 procent perfekt.

Er det her noget, man skal lade sig fascinere af  – eller omvendt føle sig skræmt? I hvert fald efterlader den nye teknologi både etiske og moralske udfordringer….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tre-i-én nyhed til køkkenbordet