Giv din mobil en super-tele

Smart ŌURA ring er landet i Danmark

(Foto: OURA)

De fleste måler deres kondi, skridt-antal og elementære sundheds-tilstande ved hjælp af enten smartwatches eller fitness-ure, som er koblet trådløst op til en app på mobiltelefonen.

De såkaldte smarte finger-ringe er aldrig blevet et hit i Danmark, selvom de kan måle mange af de samme ting som urene.

Måske kan det ændre sig, når nu Elgiganten kæden begynder at markedsføre den finske ŌURA ring gennem sine varehuse og online-shop.

(Foto: OURA)

Elgiganten har fået eneret på salget af ŌURA ringen i Skandinavien. Derfor vil man også se den i Elgigantens søsterkæder i Norge, Sverige og Finland.

ŌURA ringen er slet ikke ny. Den har været på markedet i flere år i bl.a. USA og har løbende gennemgået opgraderinger og forbedringer. Den nuværende version er Generation 3.

For ŌURA er tidspunktet for aftalen med Elgiganten vigtig. Den betyder nemlig, at den finske sundheds-ring når ud til danske forbrugere, inden Samsung står klar med sin tilsvarende Galaxy Ring.

(Foto: OURA)

På indersiden af ŌURA finger-ringen sidder de stort set samme sensorer, der kendes fra smartwatches og fitness-ure.

Fordelen ved at bruge ringen er, at den ikke fylder så meget og er meget mere diskret, når man f.eks. registrerer sin hjerte-rytme, åndedræt, krops-temperatur og søvn-kvalitet. Informationerne sendes videre til en mobil-app.

Til forskel fra flere andre tilsvarende smart-ringe fås ŌURA i flere kulører og i forskellige størrelser, så den passer perfekt til brugerens fingre og stil.

Elgiganten understreger, at ŌURA ringen ikke må betragtes som et medicinsk produkt. Den har ikke til formål at diagnosticere, behandle, kurere, overvåge eller forebygge lidelser og sygdomme.

ŌURA ringen ventes at komme til salg hos Elgiganten fra begyndelsen af juni.

Alt efter variant skal priserne ligge på mellem 2.600 og 4.000 kroner….

Oura ringen indeholder en hel stribe sensorer, der kan måle brugerens kondi- og sundheds-tilstand. (Foto: OURA)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giv din mobil en super-tele