Dells laptops får masser af AI

Canon kan gøre golfen bedre

(Foto: Canon)

Canon kender de fleste fra fotokameraer, printere og kontor-maskiner, men golf er ikke umiddelbart, hvad man forbinder den japanske gigant med.

Måske skal vi til at ændre på den opfattelse.

Med den nye PowerShot GOLF gadget er Canon nemlig for første gang trådt ind på banen. Ikke for at udfordre etablerede golfspillere, men for at hjælpe dem til at blive endnu bedre.

PowerShot GOLF er nemlig en skæg kombination af en meget præcis, laser-baseret afstandsmåler og et handy PowerShop kamera.

(Foto: Canon)

Nyheden giver hurtige målinger af afstanden til f.eks. næste hul på banen. Samtidig kan spilleren dokumentere sin score og runde ved hjælp af det indbyggede digital-kamera.

PowerShot GOLF kommer med en linse, der har 6x optisk forstørrelse. Er det ikke nok, kan man skifte over til 12 gange digital zoom, så man kan få øje på selv fjerne flag, bunkers og greens.

De laser-stråle baserede afstands-målinger foregår kvikt og handy. Måleren vil automatisk fokusere på det nærmeste objekt, hvis den registrerer flere genstande.

Hører man til de mere avancerede, kan man aktivere PowerShots særlige ”Slope Mode”.

Den kan medregne hældende afstande og forskelle i højden på banen. En detalje, der kan være smart, når man skal vælge kølle.

Golfspillere kan tage billeder og optage videoer af specifikke huller på golfbanen med overlejret afstands-information.

Denne funktion gør det muligt at oprette en personlig dagbog, og man kan indspille stemme-memoer til videre analyse af hvert slag.

I tilfælde af, at der opstår diskussioner, eller hvis der kommer spørgsmål om regler, kan golfspillere bruge kameraet til at dokumentere deres position, boldens placering eller andre forhindringer på deres vej.

(Foto: Canon)

Canons PowerShot GOLF er en af de letteste afstands-målere på markedet. Samtidig er den vand- og støv-afvisende efter IPX4-standarden, så den ikke tager skade af lidt regn. Dens indbyggede batteri lades op via et USB-C kabel.

Til sidst skal lige nævnes, at nyheden er godkendt til brug i turneringer i henhold til gældende golfregler. Den kommer til salg fra august.

Den danske pris på PowerShot GOLF er endnu ikke oplyst. Den europæiske bliver 359 euro, hvilket kan oversættes til ca. 2.700   danske kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dells laptops får masser af AI