Københavns Lufthavn får kæmpe-stort batteri

Dyrk grøntsager med kunstig intelligens

(Foto: AGWA Farm)

Det er langt fra alle danskere, der har udgang til egen have eller en kolonihave i baghånden.

De må nøjes med at dyrke lidt krydderurter i køkkenvinduet, på altanen eller stole på, at de grøntsager, de køber i supermarkedet, er friske og giftfri.

Disse mennesker får nu en ny mulighed, hvor kunstig intelligens (AI) hjælper med at få grøntsager og urter til at gro på en optimal måde.

Det sker i den nye AGWA, der mest af alt ligner et vinkøleskab i medium størrelse. ”Have-maskinen” kan derfor finde plads i de fleste køkkener.

(Foto: AGWA Farm)

AGWA er et komplet system, der omfatter både gro-skab, en smartphone app og et stort udvalg af små beholdere med forskellige frø til grøntsager og urter i.

Ifølge AGWA indeholder de små kapsler alt fra salat og kål, over asiatiske grøntsager som f.eks. pak choi til forårsløg, krydderier, radiser og gulerødder.

Det skægge er, at man kan følge sine grønne produkter hele vejen fra deres første spiring og vækst-periode indtil de er modne og klar til spisning.

Det foregår via AGWA’s glasdør og belyste indre eller på den tilhørende app, når man lige vil tjekke køkkenhaven i sit køkken på mobiltelefonen.

(Foto: AGWA Farm)

Have-skabet er altid online via boligens Wi-Fi og overvåges konstant af AGWA’s store computer i skyen.

Den benytter kunstig intelligens til at styre vanding, temperatur og lys-rytme, så grøntsagerne altid lykkes.

Til det formål benytter AGWA tre kameraer og en stribe sensorer i skabet. Kameraerne har brugeren også adgang til via sin smartphone.

AGWA er amerikansk, og i USA har man åbenbart et problem med friske grøntsager, selvom landet har enorme marker.

Ifølge AGWA transporteres fødevarer over 3.000 kilometer i gennemsnit, inden de når frem til deres endelige forbruger. Det gør jo, at grønt ikke altid er så frisk, som man kunne ønske.

Dertil kommer, at transporten koster en masse brændstof og afleverer store mængder CO2 til luften, når kølevogne drøner på kryds og tværs af USA på highways eller jernbane-skinner.

AGWA fortælller også, at grøntsager mister mindst 30 procent af deres sunde nærings-stoffer inden for tre dage efter deres høst. Spinat tager sågar 90 procent af sit vitamin C på 48 timer.

Naturligvis skal det være gode argumenter for, at man som bymenneske skal investere i et AGWA have-skab med kunstig intelligens.

Desværre – vil mange nok sige – er AGWA skabet endnu ikke klar til levering. Heller ikke prisen. Interesserede kan dog blive skrevet op på en venteliste….

Ifølge AGWA transporteres grøntsager typisk over 3.000 kilometer, inden de når fra producent til forbruger. (Foto: AGWA Farm)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Københavns Lufthavn får kæmpe-stort batteri