Styr dine rullegardiner med stemmen

Google Maps bliver nu rigtig intelligent

(Foto: Google)

Kunstig intelligens (AI) er på vej ind alle vegne i vores hverdag, og en af de mest oplagte steder har Google nu præsenteret.

Nemlig at bruge den digitale klogskab til at finde rundt i verden. Nærmere bestemt som en assistent i den populære Google Maps app.

Hver dag giver Google Maps rute-vejledninger til over 20 millioner kilometer på gader, veje og stier. Med den enorme mængde data, som Maps gemmer på, må kunstig intelligens være den helt rigtige hjælper.

Google har stille og roligt tilført AI til Maps gennem flere år, men det er først nu med de seneste nye opgraderinger, at man kan tale om, at Google Maps hæver sig langt over at være en app, som hjælper en med at finde fra ét geografisk sted og til et andet.

Google Maps har for alvor fået kunstig intelligens

Det nye Google Maps er blevet et næsten levende leksikon, hvor man bruger kunstig intelligens og rigtige fotos til at finde rundt, lære omgivelserne at kende og til at søge meget præcist på en ting.

Det kan f.eks. være at bede Maps om at finde en cafe i nærheden, der er god til at lave en latte med et smukt mønster på toppen.

Vupti – så kommer svaret inklusive adresse, fotos, åbningstider, rutevejledning og nogle gange også prisen på ens kop kaffe.

Naturligvis ved Google Maps også en masse om elbiler – eller rettere hvor man kan få dem fyldt op med ny strøm. Interaktive landkort med placering og typen af ladepunkter dukker op på skærmen.

Maps fortæller, om en specifik lader er kompatibel med den elbil, man kører i. Skærmen oplyser også, hvor hurtigt ladepunktet fylder på og, hvornår det sidst blev brugt.

I København skal folk fremover blot løfte deres mobil, klikke på ”Lens” ikonet i Maps og pege telefonen i retning af f.eks. en flot bygning eller en livlig gade, når de vil undersøge nabolaget.

Her kan Maps f.eks. fortælle, om der mon ligger et åbent supermarked lige om hjørnet, et apotek, en pengeautomat, et bus-stoppested eller en Metro station.

Den nye og mere visuelle måde at orientere sig på er muliggjort af integrationen af Google Lens i landkortene i 53 nye byer i Maps. København er en af dem.

Google Maps har for alvor fået kunstig intelligens

Maps er i det hele taget blevet visuelt meget stærkere, så det er nemmere at bruge app’en, når man sidder bag rattet.

Forbedringerne opdager man f.eks, hvis man er på vej ind i avancerede forgrening af vejbaner samt til- og fra-kørsler på motorvejen. På den måde kan man lægge sig korrekt på vejen uden at skabe kaos ved at krydse vejbane i sidste øjeblik.

Endelig er detaljerede oplysninger om fartbegrænsninger omsider tilgængelige i Danmark – sammen med 19 andre nye lande.

De nævnte nye funktioner rulles ud i Maps i løbet af de kommende uger. Længere tid må vi til gengæld vente på den nye ”Immersive View for Routes.

Den giver adgang til at se sin rute i 3-D og få meget detaljeret information om trafik- og vejrforhold i det område, man vil færdes i.

”Immersive View” kommer i første omgang kun til de syv europæiske storbyer London, Paris, Amsterdam, Barcelona, Dublin, Venedig og Firenze. Godt at vide, hvis man næste gang er på de kanter….

Google Maps har for alvor fået kunstig intelligens

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Styr dine rullegardiner med stemmen