Amazon vil sælge tv i Europa

Lav lovlige billeder med AI

(Foto: Adobe)

(Opdateret) I de senere måneder har kunstig intelligens (AI) været det helt stuuure nummer overalt.

Stærkest fokus har ligget på ChatGPS assistenten, der f.eks. kan skrive eksamens-opgaver og lave automatiske opsummeringer af en tekst – på flere sprog.

Mindst lige så vigtige er dog de nye AI-baserede apps til billed-manipulering. De kan ikke kun levere helt utrolige resultater, men støder også hurtigt på et gammelkendt problem.

Billede skabt med Adobe Firefly

Må man nemlig arbejde videre på og forvandle et billede, som der er copyright på?

Netop denne udfordring vil Adobe finde en løsning på. Adobe er berømt for sit Photoshop program og kender derfor alt til både billed-manipulation og ophavsret.

Adobes nye Firefly skal konkurrere med en hel stribe billed-generatorer med kunstig intelligens, der varierer meget i kvalitet, pris og betjenings-form.

Billede skabt med Adobe Firefly

Med sin baggrund fra professionelle grafikere og fotografer vil Adobe uden tvivl sigte efter det lidt højere marked.

De vil med Firefly få et værktøj, der f.eks. kan skabe billeder fra scratch, tilføje ekstra effekter til eksisterende fotos eller forvandle tekst til billeder.

Adobe fortæller, at man fra begyndelsen har lært sin ”bot” at fungere efter et sæt etiske og juridiske regler.

Billede skabt med Adobe Firefly

Det betyder, at Firefly brugeren ikke bare kan kaste sig over et billede og lægge det som basis for sin egen kreation.

Firefly skal kunne genkende, om et billede er omfattet af copyright – og i givet fald sørge for, at rettigheds-haveren får sin betaling

Hvordan Adobe vil gøre det – og om det kun gælder fotos, som Adobe kender til gennem f.eks sit eget online billed-bureau – står ikke helt klart.

(Foto: Adobe)

Firefly findes i dag kun som en beta, der næppe har alle funktioner helt på plads. Til gengæld er Firefly betaen gratis, så man frit kan downloade den for at se, hvad programmet kan. Du kan downloade Firefly via dette link.

De billedbanker, som Adobe har trænet sin bot med, omfatter et bredt udvalg af gratis illustration og copyright beskyttet materiale. Alene Adobes egen Stock database rummer 200 millioner fotos.

I den forbindelse støtter Adobe nye initiativer som f.eks. en universel “Do Not Train” tag, som kunstnere kan placere, når de ikke vil have deres værk til at indgå i træning af kunstig intelligens.

Adobe vil også hen ad vejen udvikle special-versioner af Firefly, der er skræddersyet til brugernes forskellige viden og kunnen.

På den måde skal det være lettere at finde lige præcis den udgave af Firefly, der passer til ens behov.

Endelig vil virksomheder have mulighed for at træne Fireflys kunstige intelligens, så den arbejder i sync med firmaets brand-guidelines og farve-palette….

(Foto: Adobe)

Billede skabt med Adobe Firefly

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amazon vil sælge tv i Europa