Danmark får Gefion super-computer

Københavns Lufthavn får kæmpe-stort batteri

(Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

I løbet af de næste år vil Københavns Lufthavn få 1.350 nye ladestandere til elbiler.

I den forbindelse installerer Danmarks største lufthavn nu et kæmpestort batteri til grøn strøm, som skal være backup for standerne.

København er en af de første lufthavne i Europa, der har gjort det. Som et led i EU-projektet ALIGHT, hvor lufthavnen på Amager er et af fyrtårnene.

(Foto: Københavns Lufthavn)

Projektet skal finde svar på, hvordan elektrificering og forskellige energi-kilder kan blive en del af fremtidens lufthavn, hvor både fly, køretøjer og bygninger får strøm fra 100 procent vedvarende energi. Kort sagt, at lufthavne bliver en ”net zero” løsning.

Risiciene ved at lagre så store strøm-mængder i en lufthavn er ikke ubetydelige. Brand- og røg-udvikling, data-læk og lovmæssige forhold er blot nogle af dem.

Lufthavnen har derfor haft et tæt samarbejde med Teknologisk Institut og Hybrid Greentech for at minimere risikoen. Sidstnævnte står bag det energi-styrings-system, der skal håndtere de store energi-mængder.

(Foto: Københavns Lufthavn)

Systemet skal bl.a. give et overblik over, hvornår det er mest fordelagtigt at lagre energien direkte fra den sol-energi, som hentes fra de mange solcelle-anlæg i lufthavnen – og hvornår det giver mere mening at fylde grøn strøm på fra elnettet.

Det store batteri er på 900 kW og 1.200 kWh, hvilket svarer til en gennemsnitlig dansk families elforbrug i tre måneder.

Batteri-systemet bliver placeret i Maglebylille tæt på lufthavnens værksteder og garage-anlæg. Det vil ikke påvirke den daglige drift med fly, passagerer, luftfragt osv.

(Foto: Københavns Lufthavn)

EU’s ALIGHT projekt skal designe fremtidens lufthavn, hvor både fly, køretøjer og bygninger får strøm fra 100 procent vedvarende energi.

Det nye kæmpe-batteri prøvekøres frem til udgangen af 2025, hvor de første erfaringer og knowhow deles med andre lufthavne.

ALIGHT omfatter 17 forskellige partnere med et fælles mål om at finde bæredygtige løsninger til fremtidens luftfart.

Blandt partnerne i ALIGHT er både fire lufthavne, europæiske universiteter, flyfabrikanten Airbus, flyselskabet SAS, luftfarts-organisatione IATA og Tysklands Aerospace Center….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark får Gefion super-computer