Er det her Googles nye mobil?

Du smider 17,7 kg elektronik ud om året

(Foto: Adobe Stock / Teknologisk Institut)

Fra mikroovne, køleskab og elektriske tandbørster til gamle mobiltelefoner, tv, lamper og computere.

På verdensplan er elektronik-affald og elskrot den hurtigst voksende kilde til affald.

Det er bestemt også tilfældet i Danmark, hvor hver borger smider 17,7 kilo elektronik-affald ud om året. Det er mere end dobbelt så meget som det globale gennemsnit på 7,3 kilo.

FN vurderer, at kun 17 procent af verdens elskrot bliver håndteret og bearbejdet på en miljø-mæssig forsvarlig måde.

Skræmmende er f.eks. billeder fra afrikanske lande, hvor lossepladser med bjerge af gammelt eludstyr vokser op. Alt sendt derned mod betaling fra bl.a. vesteuropæiske lande, som ikke selv har plads.

Hvis det nuværende forbrugs-mønster fortsætter som hidtil, vil mængden af elektronik-affald været fordoblet i 2050. Til over 100 millioner tons om året.

Danmark er også et af de lande, hvor genbrug og affalds-håndtering står højest på dagsordenen. Men selv det er slet ikke nok.

Derfor er der ny oprettet et nyt projekt-partnerskab – CirkEL – hvor elektronik-branchens aktører skal øge genbrug af både elektroniske produkter og del-komponenter. Det sker under ledelse af Teknologisk Institut.

Hver dansker smider i gennemsnit 17,7 kilo elektronik-affald ud om året. (Foto: Ragn-Sells Danmark)

I projektet, der er støttet af Miljøstyrelsen er i første omgang ni virksomheder gået sammen for at skabe et mere lukket kredsløb til håndtering af danskerne elektronik-affald.

Det er f.eks. fabrikanterne Bang & Olufsen, Nilfisk, KK Wind Solutions og Schneider Electric Danmark, indsamlere som Ragn-Sells Danmark, genbrugs-virksomhederne Trebo, Eldan Recycling og Techsave samt logistik-partneren European Recycling Platform Denmark.

I CirkEL vil medlemmerne udvikle teknologi og metoder inden for primært fem områder:

Forsortering af og stillingtagen til brugt elektronik, adskillelse af delkomponenter, genbrug, genanvendelse samt cirkulært design.

De nye teknologier skal kombineres i en ny platform, der sikrer en optimal udnyttelse af elektronik-ressourcerne. Teknologierne skal tilpasses det eksisterende design og omvendt.

Der er masser af tage fat i den sammenhæng. Ud over svineriet med bjerge af gamle el-apparater går vi også glip af en masse værdier undervejs.

Ifølge Teknologisk Institut er der registreret op til 69 forskellige grundstoffer på sådan en losseplads.

Blandt dem er guld, platin, tantal, sølv, aluminium, ruthenium, rhodium, jern og kobber, men også kritiske råmaterialer, som kan være svære at skaffe. Det er f.eks. kobolt, palladium, iridium germanium og bismuth.

Eldan Recycling har bl.a. udviklet anlæg til genbrug af gamle elkabler, der anvendes i mange lande. På billedet i USA. (Foto: Waste Management Review)

Den primære barriere for at øge genbruget af elektronik-produkter er, at de er komplekst designet. Istandsættelse eller gen-indvinding af råmaterialer er ofte for dyrt i sammenligning med at købe nyt.

CirkEL vil bl.a. forsøge at skabe automatiserede adskillelses-processorer og genbrugs-teknologier, så færre værdifulde komponenter og råmaterialer går tabt.

Flere af de deltagende virksomheder har allerede løsninger, der imødekommer nogle af de beskrevne udfordringer.

Techsave A/S udvikler f.eks. en patenteret rense- og tørre-proces. Den gør det muligt at istandsætte produkter, der er beskadiget af væske, vand, rust, salt eller sukker.

Tilsvarende udvikler Eldan A/S anlæg til mekanisk oparbejdning af elektronik-affald, hvor vigtige ingredienser kan udsorteres.

Hos Danmarks berømte fabrikant af tv- og lydudstyr – B&O – har man satset på at forlænge sine produkters levetid:¨

Det sker via det såkaldte Mozart modul, hvor software løbende kan opdateres i f.eks. højttalere og forstærkere.

På den måde skal man ikke smide de dyre lækkerier ud, når der dukker nye teknologier som f.eks. hurtigere trådløs kommunikation op. De får i stedet et længere liv….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det her Googles nye mobil?