B&O puster nyt liv i ældre højttalere

Apple køber sig til kunstig intelligens

(Foto: Hitesh Choudhary / Unsplash)

Mange branchefolk mener, at Apple er sakket bagud i forhold til ærkerivaler som Microsoft, Google og Samsung, når det gælder kunstig intelligens (AI).

Mens konkurrenterne præsenterer det ene nye AI-produkt efter det andet – Copilot, Gemini og Samsung AI – har der været meget tavst i Apples ringhjørne.

Selvfølgelig har Apple en division, der arbejder med kunstig intelligens. Dens output har bare været meget lille, og vi har f.eks. ikke set iPhones med åbenlyse AI-kvaliteter ombord som f.eks. Googles Pixel 8 Pro eller Samsungs Galaxy 24 Ultra.

Heller ikke på pc-fronten har Apple reklameret med AI på sine MacBooks og iMacs. Helt anderledes med Microsoft, der efter milliard-investeringen i OpenAI har præsenteret Copilot til Windows, Outlook, Bing, Word osv.

Et nyt opkøb kunne dog hurtigt ændre på det kunstigt intelligente styrke-forhold mellem verdens store it-virksomheder.

Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg har Apple nemlig meget diskret købt det lille canadiske AI-firma DarwinAI.

Snesevis af DarwinAI’s specialister skal allerede straks være overflyttet til Apple i Silicon Valley, hvilket kunne tyde på, at Apple pludselig har fået travlt.

Apple har kun bekræftet opkøbet, men vil ikke afsløre detaljer om sine fremtidige planer inden for kunstig intelligens.

DarwinAI blev grundlagt i 2017 og har markeret sig i to nicher af AI-verdenen. Den ene er inspektions-systemer. Den anden maskin-læring i mindre it-systemer.

Det canadiske selskab skal have modtaget 15,5 millioner dollars i finansiering i de seneste fem år. To af de største investorer var chip-giganten Intel og våben-fabrikanten Lockheed Martin.

Nu ventes de første resultater af opkøbet at vise sig i Apples næste iOS 18 og MacOS 15 styresystemer. Desuden skal Apples populære Siri assistent gøres mere intelligent….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

B&O puster nyt liv i ældre højttalere