Store Hisense tv bliver bedre til spil

B&O puster nyt liv i ældre højttalere

(Foto: Bang & Olufsen)

Danske Bang & Olufsen har adskillige gange vist, hvordan en fabrikant af underholdnings-elektronik kan blive mere bæredygtig og lade sine produkter holde i flere år end normalt.

Bedst kendt er nok B&O’s såkaldte Mozart teknologi. Det er et modul, som gør det muligt at opgradere f.eks. højttalere med nyere software og andre opgraderinger.

Siden har B&O også igangsat et projekt, hvor man køber gamle Beogram tangential-pladespillere op, renoverer dem efter alle kunstens regler og sælger dem igen til B&O entusiaster.

(Foto: Bang & Olufsen)

 

Det seneste nye genbrugs-eksempel fra B&O er den lille Beoconnect Core boks. Det er en streaming enhed, der kan forvandle ældre B&O højttalere til at blive trådløse.

Med Beoconnect Core kan man f.eks. streame digital musik fra en app på mobilen til Bang & Olufsen højttalere, der er 30 år gamle eller ældre.

Dengang byggede den danske audio-fabrikant skam også højttalere, som lød rigtig godt.

(Foto: Bang & Olufsen)

Den nye Core boks gør det også muligt at forbinde en Beogram pladespiller eller et ældre B&O musik-system til moderne og trådløse højttalere af samme mærke.

Endelig kan man via Beoconnect Core koble Bang & Olufsen højttalere til alle typer moderne tv-apparater for at indrette en hjemme-biograf ved at genbruge B&O udstyr.

Beoconnect Core er udviklet på basis af Bang & Olufsens ”vugge-til-vugge” strategi, der forsøger at give audio-produkter et længere liv end normalt.

Beoconnect Core indeholder et pænt udvalg af kabelstik, som enheden forvandler til trådløs streaming. (Foto: Bang & Olufsen)

Den lille perle-hvide boks i aluminium er diskret, men er fyldt med moderne teknologi:

Det er f.eks. en effektiv antenne til den trådløse kommunikation, B&O Powerlink og line-in stik til pladespillere og andet udstyr. Samtidig er boksen USB-optimeret til Beolab 50 og 90 højttalere.

Derudover kan Beoconnect Core forbinde B&O højttalere til alle mærker tv-skærme, der kan arbejde med HDMI eArc.

Den smarte Bang & Olufsen nyhed koster 8.199 kroner og er til salg i udvalgte B&O butikker….

(Foto: Bang & Olufsen)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store Hisense tv bliver bedre til spil