I skole med HP

B&O spiller bæredygtigt

(Foto: Bang & Olufsen)

Klima og miljø er vigtige ord i samfundet og for stadig flere virksomheder. Det gælder også for Bang & Olufsen, der nu afslører en ny måde at arbejde med bæredygtighed på i teknologi branchen.

Første konkrete eksempel på B&O’s ”grønne” strategi er den nye bærbare Wi-Fi højttaler Beosound Level.

Den ser ud til at leve fuldstændigt op til de kvaliteter, der i sin tid gjorde danske B&O berømt og eftertragtet i hele verden:

Sublimt design, tidsløs elegance, kompromisløst håndværk og en flot lydkvalitet. Desværre følger prisen også med op. 9.500 kroner vil Bang & Olufsen have for sin nye lille højttaler.

Beosound Level er meget fleksibel. Højttaleren kan både stå på bordet, hænges på væggen eller lægges på en skænk. Specielt, når den står oprejst, ligner Level en god gammel transistorradio fra B&O. Bare uden den lange antenne.

(Foto: Bang & Olufsen)

Beosound Level kan arbejde med både Spotify Direct, Apple Airplay 2 og Chromecast. Da nyheden fungerer via Wi-Fi netværket, kan højttaleren nemt flytters rundt i boligen eller på kontoret.

Normalt bygger elektronik-branchen sine produkter, så de kun holder i tre eller fire år. I nogle tilfælde endnu kortere, så de skal udskiftes, når garanti-perioden er udløbet.

Det gælder jo om at få folk til at købe nye mobiltelefoner, tv, øretelefoner osv. med regelmæssige mellemrum. Kun på den måde kommer der nye penge i kassen.

Med Beosound Level vil B&O være undtagelsen, der bekræfter reglen. Den nye højttaler må gerne holde i flere årtier, lover den danske fabrik.

B&O vil gøre det ved hjælp af ”progressiv produkt-udvikling”: Ved at bruge kunststof fra genbrug og et indre design i moduler kan Beosound Level repareres let. Moduler kan udskiftes, når ny og bedre teknologi dukker op med årene.

(Foto: Bang & Olufsen)

Samme strategi kendes også fra den hollandske mobiltelefon fabrikant Fairphone. Hollændernes produkter betragtes som et forbillede i grøn elektronik.

B&O understreger, at forbrugerne selv kan  skifte f.eks. batteri, og covers eller opdatere software systemet, så højttaleren altid er up-to-date og følger de nyeste standarder. Over mange år vel at mærke.

“Indendørs” udskiftning af f.eks. moduler med f.eks. forstærker eller højttaler-enheder skal nok foretages af teknikere, men en reparation eller opgradering kan helt sikkert foretages meget hurtigere end normalt.

Endelig kommer Beosound Level også med B&O’s nye streaming modul. Det vil sidde i alle firmaets fremtidige højttalere og vil være let at udskifte til eventuelle nye frekvenser, lydstandarder osv.

Som den første højttaler på markedet, kan Beosound Level oplades magnetisk og trådløst. Præcist, som vi kender det fra Apples MagSafe på de nye iPhone 12.

Betjeningen foregår via små touch paneler. Foto: Bang & Olufsen)

B&O gør det via et lille aluminium panel på bagsiden af højttaleren, som man sætter den runde magnet-oplader skive på.

Placerer man Beosound Level på en væg, foregår opladningen lige så elegant. Man kan lade højttaleren spille, samtidig med at den henter ny energi.

B&O har sørget for, at Level nemt kan bæres rundt og sågar tages med udendørs. Den er tilpasset det danske klima og kan tåle både regnvejr og støv.

Betjeningen foregår via soft-touch knapper, der sidder integreret i en aluminiums-ramme. Igen typisk Bang & Olufsen.

Selvfølgelig bruger B&O også anledningen til at introducere en række smarte effekter:

Når man nærmer sig højttaleren, bliver det registreret af sensorer, og Level lyser op som en hilsen til sin bruger.

Som den første højttaler kan batteriet i Beosound Level lades op magnetisk. Systemet minder om Apples MagSafe på iPhone 12. (Foto: Bang & Olufsen)

Lysstyrken justeres automatisk efter tidspunkt af dagen, og når man træder væk fra Level, dæmpes lyset igen.

I en højttaler, der koster næsten 10.000 kroner, kan man godt tillade sig at stille store krav til lydkvaliteten. Beosound Level skal jo ikke kun være smuk at se på.

Indendørs sidder således to bashøjttalere, to fuldtone enheder til mellemtone og to diskanter. De drives af digitale forstærkere, der leverer tilsammen 105 watt. Ret imponerende for så slank en højttaler. Lydtrykket kan blive 79 dB i bassen og 96 dB i mellemtone.

Er de  lydtryk ikke nok, kan Beosound Level let integreres trådløst med øvrige Bang & Olufsen højttalere i huset.

Meget smart tilpasser Level selv, hvor den placeres i landskabet – og justerer automatisk lydbilledet efter det.

Intelligent automatik finder man også i strømforbruget. Den sikrer, at Beosound Level kan spille 16 timer på en batteri opladning.

Beosound Level kan købes fra i dag til en vejledende pris af 9.499 kroner. T vægbeslag er først klar fra den 29. april og skal koste ekstra 739 kroner. Dermed kommer investeringen op på over 10.000….

(Foto: Bang & Olufsen)

(Foto: Bang & Olufsen)

Her ses det magnetiske strømstik bag på højttaleren. (Foto: Bang & Olufsen)

(Foto: Bang & Olufsen)

(Foto: Bang & Olufsen)

 

 

 

 

 

1 kommentar

  • Ditte

    Finder deres tilgang til, at højtaleren er fremtidssikret meget appelerende!
    Hvis teknologien virkelig holder 10-20 år, synes jeg faktisk slet ikke prisen er speciel høj. En Iphone koster hurtigt det samme.

    Og designet, især i lys træ, er det smukkeste jeg har set inden for elektronik i lang tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I skole med HP