Samsung styrker sin mellemklasse

De bliver ramt af EU’s nye DMA-regler

(Foto: Andres Prada Garcia / Pixabay)

I torsdags trådte EU’s meget omtalte Digital Markets Act (DMA) i kraft.

For de seks giganter på internet – Apple, Google, Amazon, ByteDance / TikTok, Microsoft samt Meta – kom de nye og strammere regler ikke som noget nyt.

De såkaldte  ”gatekeepers” blev alarmeret for seks måneder siden, og den 7. marts skulle de bare stå klar med en beskrivelse af, hvad de havde gjort for at overholde de nye EU-regler fremover.

Mange andre knap så store internet-virksomheder fik beskeden fra EU, at de nu skulle gå i gang med at ændre sig. Om seks måneder vil de stå skoleret for EU, som de seks store gør lige nu.

DMA-reglerne blev foreslået første gang tilbage i 2020. Europa Parlamentet og EU-Rådet godkendte dem i september 2022. Nu er de så trådt i kraft.

Målet med DMA er at forhindre it-virksomheder i at blive så store og dominerende, at de bliver monopoler i den digitale økonomi.

Her er de seks såkaldte gate-keepers, som EU har udpeget til at være de første, der skal overholde de nye DMA-regler. (Infografik: Statista.com)

De nye regler stiller krav om data-deling, gennemsigtighed og muligheden for at arbejde integreret med andre platforme.

Det skal give mindre konkurrenter en større chance for at overleve og samtidig øge innovation og fornyelser.

Virksomheder bliver ramt af DMA, hvis de har såkaldte ”core platform services” som f.eks. søgemaskiner, app stores eller meddelelses-apps a la Messenger, WhatsApp og iMessage.

DMA-reglerne omfatter dog også online-virksomheder med over 45 millioner aktive brugere om måneden, mindst 10.000 årlige forretnings-partnere i EU og/eller en årlig omsætning på 7,5 milliarder euro i Europa.

Det gælder f.eks. internet aktiviteter som kinesiske AliExpress, Apples App Store, Booking.com, Google Play butik, Instagram, LinkedIn, Facebook, X, Wikipedia. Zalando, YouTube eller store porno-sites som PornHub og Xvideos.

Det er Europa-Kommissionen, der udpeger, hvilke selskaber den mener skal med ind under DMA:

Gør man det, skal virksomheden gøre en ekstra indsats for at beskytte børn og unge, ligesom den skal have en offentlig liste og annoncører og forretnings-partnere.

Hvis virksomheder overtræder reglerne, risikerer de bøder på op til seks procent af deres globale omsætning. Det kan hurtigt blive til rigtigt mange penge….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung styrker sin mellemklasse