Disse mobiler købte danskerne i februar

Nu kan du lugte dine computerspil

(Foto: GameScent)

Mange påstår, at man kan dufte en sejr eller et nederlag, men det er nok snarere overtro eller ønske-tænkning end den fysiske virkelighed.

Til gengæld kan man nu få lagt en ekstra dimension til sine videospil på pc, konsol, mobil eller tablet. Nemlig lugten.

GameScent skal være spilverdenens svar på tv’s ”smell-o-vision”, der vist aldrig blev til andet end en sjov gimmick på udstillinger.

(Foto: GameScent)

GameScent bruger – naturligvis – moderne kunstig intelligens (AI) til at sørge for, at spil ledsages af duften fra f.eks. brændt gummi og udstødnings-os på en racerbane, krudt-lugt, den rene atmosfære fra en skov eller den blide fornemmelse af en strand med bølger.

Selv lugten af blod skal GameScent kunne simulere. Den er vel uundværlig i krigsspil eller shoot-first games.

Det samme gælder f.eks. lugten fra en trafikeret gade i en storby, duften fra et pizzaria, stemningen i en lufthavn eller sveden fra et menneske, der okser rundt på skærmen i et sports-spil.

(Foto: GameScent)

Hemmeligheden i GameScent ligger i en AI-forstærket ”næse”, der lytter til lydbilledet i videospillet.

Det foregår i ”real time”, og vupti – så kan GameScent genkende lyden og hente den tilsvarende duft eller lugt frem fra sit lager.

GameScent hævder, at systemet, der puster lugten ud i lokalet fra en lille kasse, er kompatibel med stort set alt. Det gælder også Virtual Reality systemer og selv moderne tv-apparater.

Nyheden skal blot kunne høre den digitale afsender af duftene for at kunne forvandle lyd til lugt.

Hvor højt, man skal dreje op, før systemet virker, nævner GameScent dog ikke.

GameScent er ved at blive udsendt på det amerikanske marked lige nu. Her kan systemet købes online for 150 dollars eller ca.   danske kroner….

(Foto: GameScent)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte danskerne i februar