Google lukker ikke Gmail

Nu er Samsungs Galaxy Ring officiel

(Foto: Samsung)

I dag bruger de fleste fitness-armbånd eller smartwatches til at måle og overvåge en række helbreds- og motions-relaterede informationer.

Fremover kan det være, at arbejdet skal overtages af finger-ringe, der fylder meget mindre end et armbånd om håndleddet.

Funktionen er ellers nogenlunde den samme. Ringen måler en række forskellige data, der så sendes trådløst til en app på mobiltelefonen.

Oura er den mest kendte fabrikant af helbreds-ringene. Ultrahuman er et andet mærke, som bl.a. sælges i Matas til priser omkring 3.200 kroner.

(Foto: Samsung)

Tilsyneladende har især Ouras salgs-succes vakt opmærksomhed hos de helt store elektronik-navne.

Samsung viste således første tegninger af en Galaxy Ring for nogle måneder siden, mens Apple kunne være på vej med sin variant allerede her til foråret.

En wellness-ring ville passe fint ind i Apples segment af gadges og understøtte Apples mål om at markere sig stærkere i sundheds-sektoren.

Måske er det rygterne fra Apple-lejren, som har fået Samsung til at fremskynde den officielle præsentation af Samsung Galaxy Ring til i dag.

Galaxy Ring skal være en integreret del af Samsungs voksende Health økosystem. (Foto: Samsung)

Det er ikke, fordi Samsung strør om sig med tekniske specifikationer på den nye Galaxy Ring.

Ringen skal dog via sensorer på indersiden kunne måle f.eks. puls og hjerte-rytme, brugerens bevægelser og åndedræt og måske også krops-temperatur.

Disse informationer vil Samsung bl.a. bruge til at måle stress-niveau og søvn-kvalitet. Meget lig det, man kan benytte et moderne smartwatch til.

Samsung vil også udnytte det samarbejde, som man allerede har i gang med det eksterne firma Natural Cycles.

Det har bl.a. udviklet malinger af fertilitet og menstruations-cirkler på Samsungs Galaxy Watch. Derfor kommer det samme nok også i Galaxy Ring.

(Foto: Samsung)

Endelig skal ringen indeholde noget, som Samsung kalder for ”My Vitality Score”. Det er et udtryk for, hvor veloplagt og i hvor god form ringens bærer er på måletidspunktet.

Resultaterne skal vises i såkaldte ”Booster Cards”. De skal supplere målingerne med videnskabeligt baserede tips og gode råd til bedre søvn og velbefindende.

Samsung ser Galaxy Ring som et nyt supplement til virksomhedens voksende Samsung Health øko-system, der omfatter avancerede apps til telefonen og Galaxy Watch urene.

Samsung vil tilbyde Galaxy Ring i flere forskellige størrelse, ligesom man vil kunne vælge ringen i farverne gylden, platinum silver og ceramic black.

Ringen ventes at komme til salg senere i år. Priser vil være rent gætværk, men mon ikke den ville ligge omkring samme niveau som Samsungs nuværende Galaxy Watch ure….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google lukker ikke Gmail