Mange hårde pakker under juletræet

Hovedtelefon måler din hjerne-aktivitet

(Foto: Master & Dynamic)

Amerikanske Master & Dynamic leverer normalt Hi-Fi udstyr af den sublime slags til musik-entusiaster, der er parate til at betale mange penge for en super-god lydoplevelse.

Den lille New York fabrikant vil nu erobre nye territorier med et sæt hovedtelefoner, der ikke kun spiller musik, men også kan gavne deres brugeres helbred og stress-niveau.

Det gør Master & Dynamic ved at indbygge sensorer i ”hørebøfferne”, der måler lytterens hjernebølger.

De skal bruges til at optimere brugerens mentale helbred, højne dennes koncentrations-evne og hjælpe vedkommende med at slappe af og geare ned på de rigtige tider af dagen.

De nye hovedtelefoner kan ikke kun levere Hi-Fi lyd i sublim kvalitet. De kan også måle lytterens sindstilstand og stress niveau. (Foto: Master & Dynamic)

Master & Dynamic har derfor indgået et samarbejde med hjerne-forskere fra firmaet Neurable. De har skrevet den app, som bearbejder de informationer om hjerne-aktivitet, som de trådløse hovedtelefoner opsamler, når brugeren har dem på.

De nye MW75 Neuro enheder skal levere præcise statistikker og grafer til en smartphone, så hovedtelefon lytteren kan planlægge sin dag med bedst mulig produktivitet og en god balance mellem arbejde og fritid.o

Den medfølgende app viser f.eks. både brugerens mest effektive tidspunkter og det modsatte. Altså perioder med stress og nervøsitet.

I den forbindelse kan hovedtelefonerne automatisk sørge for, at notifikationer på mobile bliver “muted”, og “Vil ikke forstyrres” beskeden sendes til telefon-opkalderen.

Sensorerne i hovedtelefon sender deres måledata til en app på mobiltelefonen. (Foto: Master & Dynamic)

Neuro-kredsløbene kan samtidig måle støjniveauet omkring lytteren og f.eks. aktivere hovedtelefonernes aktive støj reduktion (ANC), hvis de synes, at brugerens hjerne har for travlt med at filtre larmen bort.

Praktisk, hvis man forsøger at koncentrere sig på et støjende kontor, i et tog eller fly, ved et møde osv.

Al denne fancy teknologi er gemt i de to hovedtelefon-puder. De ligner ellers de fleste andre hørebøffer i luksusklassen i det ydre.

Når man ser bort fra de hjerne-relaterede features bygger hovedtelefonerne på Master & Dynamics almindelige MW75 model.

(Foto: Master & Dynamic)

Den betragtes som en af markedets bedste Hi-Fi hovedtelefoner og rummer bl.a. store 40 mm drivere – højttaler-enheder – fremstillet af beryllium.

MW75 har fire mikrofoner og hele 28 timers spilletid på en batteri-opladning, når man har den aktive støjreduktion tændt.

Den nye Neura variant kommer på markedet I begyndelsen af 2024, hvor man kan vælge dem i de fire farver Onyx, Argent, Olive og Navy.

Prisen ligger 50 dollars over de normale MW75 hovedtelefoner. Det vil sige 649 dollars eller ca. 4.550 danske kroner….

Hjerne-sensorerne sidder på en ring, der placeres i hovedtelefonens ørepuder. (Foto: Master & Dynamic)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mange hårde pakker under juletræet