Derfor beholder de fleste deres elselskab

Folk i hele verden køber helst de dyre iPhones

(Foto: Weibo)

På det seneste har Huawei gen-erobret positionen fra iPhone som det bedst sælgende mobiltelefon på det store kinesiske marked.

Apple har direkte problemer på sit næst-største marked i verden, hvilket i høj grad skyldes de politiske spændinger mellem Kina og USA.

Problemerne har dog på ingen måde påvirket iPhone salget på verdensplan: I 2023 var de fem mest købte mobil-modeller alle en iPhone.

Faktisk sad Apple på syv af pladserne i den globale Top-10 sidste år. Resten er Samsung Galaxy telefoner.

Dermed ligner tallene de månedlige ranglister fra danske teleselskaber, som Leifshows viser hver måned, men gælder altså her salget i hele verden.

Fodboldstjernen Lionel Messi er så glad for iPhone 14 Pro Max, at han lod 25 af dem forgylde og forærede dem som gave til sine holdkammerater på det argentinske landshold, efter at de havde vundet verdensmesterskabet. Hver telefon havde spillerens navn og trøjenummer indgraveret. (Foto: Gizchina)

Ifølge analysefirmaet Canalys var den mest solgte smartphone i 2023 Apples dyre iPhone 14 Pro Max, der blev købt 34 millioner gange.

Lige efter følger den nyere, men mindst lige så kostbare iPhone 15 Pro Max, der kun nåede at være på markedet i godt tre måneder sidste år. De blev solgt i 33 millioner eksemplarer.

Det afslører ikke kun, at forbrugere verden over – og ikke kun i Danmark – er parate til at lægge 10.000 kroner eller mere for en ny smartphone.

Tallene viser også, at iPhone’s værste konkurrent er – iPhone. I hvert fald, når det gælder de mest populære mobiltelefon mærker.

Nogle amerikanske eksperter mener, at Apples iPhone 14 telefoner er bedre end deres efterfølgere iPhone 15.

(Infografik: Canalys)

Det bekræftes dog ikke direkte af Canalys’ nye globale Top-10 liste for 2023. Den indeholder tre iPhone 14 og tre iPhone 15 modeller.

Den syvende Apple bestseller er den to år gamle iPhone 13, der placerer sig på en flot femteplads med 23 millioner solgte enheder.

Interessant er det også at se, at Samsungs mest købte smartphones sidste år er mellemklasse modeller. Ikke dyre toptelefoner som hos Apple.

Den mest solgte Samsung var Galaxy A14 4G på en global sjetteplads med 19 millioner enheder.

Denne smartphone har ikke engang 5G, hvilket beviser i hvert fald én ting: Samsung sælger rigtigt mange mobiler i markeder, hvor 4G stadig dominerende. Det vil typisk være i tredje-lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

De to andre Samsunger i den globale Top-10 for 2023 er de mere moderne Galaxy A54 5G og Galaxy A14 5G, der også er populære hos danske smartphone-brugere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor beholder de fleste deres elselskab