Facebook fylder 20 år med tre mia. brugere

Madvarer holder længere i nyt køleskab

(Foto: Electrolux)

I Danmark ender 30 procent af vores indkøbte fødevarer i skraldespanden, inden de bliver anvendt, tilberedt og spist.

Ifølge 37 procent af danskerne skyldes det, at fødevarerne bliver dårligt for hurtigt.

Det er ikke noget, der passer særlig godt sammen med trenden i samfundet om at være mere klimarigtig, økologisk og genbrugs-orienteret. Også i forbindelse med vores madvarer.

Endnu værre bliver misforholdet, når man hører, at fødevare-industrien alene står for en tredjedel af det globale energi-forbrug og over 20 procent af drivhus-gas udledningen.

Derfor virker det ret logisk, når ansvars-bevidste fabrikanter af hårde hvidevarer forsøger at udvikle køle-/fryseskabe, der forlænger fødevarernes friskhed og hjælper forbrugerne med at begrænse deres madspild.

Seneste skud på den grønne stamme kommer fra Electrolux, som har indbygget en intelligent temperatur-styring i sit nye Electrolux 900 MultiChill 0°C køle-/fryseskab.

Den intelligente temperatur-kontrol har forbrugeren selv magt over via en medfølgende app til mobiltelefonen:

(Foto: Electrolux)

Her kan man nemlig fjernstyre temperaturen i en særlig MultiChill skuffe. Helt uafhængigt at kølegraderne i resten af skabet.

På den måde kan man indstille de optimale opbevarings-forhold for alt fra råt kød og fisk til kylling, grøntsager og mejeri-produkter.

Electrolux garanterer således, at madrester kan holde sig friske i fem dage, mens råt kød og fisk kan holdes sikre i op til tre dage ved en temperatur på omkring 0 grader i MultiChill skuffen.

Derudover kan skuffen anvendes til sikker optøning af madvarer fra frost eller til opbevaring af madrester. I begge tilfælde ved den temperatur, hvor fødevarerne holder sig længst friske.

En anden smart detalje er, at fryserummet i det nye Electrolux køle-/fryseskab kan indstilles til plus fire grader Celsius. Fint, når man f.eks. har brug for at udvide sin køleplads.

Mens frysesektionen arbejder normalt, kan man via app’en justere de lave temperaturer til mellem minus 15 og minus 24 grader.

Det nye Electrolux 900 MultiChill 0°C køle-/fryseskab er en del af Electrolux’ EcoLine. En serie af hvidevarer, der er mere energi-effektive og ressource-besparende end normalt.

Skabet har en vejledende udsalgspris på 13.195 kroner og kan enten købes på Electrolux’ hjemmeside eller hos udvalgte forhandlere landet over….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook fylder 20 år med tre mia. brugere