Ved I, hvor alle jeres data ender i skyen?

Se det her er et smart ladekabel

(Foto: Azurbit)

Har du nogensinde prøvet at sidde med et løst ladekabel, men ingen steder at putte det i? Eller en powerbank uden et ladekabel at forbinde batteriet til en telefon?

Det nye IVYCable Gen2 løser begge problemer, men ligner i virkeligheden noget helt andet. I hvert fald ikke et almindeligt USB-kabel.

Det specielle ved IVYCable er, at det har fem separate powerbanker indbygget i sit design. De er alle forbundet med hinanden, så de får en samlet kapacitet på 2.800 mAh.

(Foto: Azurbit)

Det er nok til at fylde over halvdelen af et moderne batteri på en Android smartphone med ny energi. Rigeligt til de fleste formål.

Powerbank batterierne er samtidig forsynet med små magneter, så hele IVYCable kommer til at fremstå som en firkant i stedet for et langt kabel.

Med andre ord kan man enten benytte IVYCable som et normalt USB-C kabel ved at forbinde det til en ladeblok i en stikkontakt.

(Foto: Azurbit)

Eller man stikker IVYCable alene i sin smartphone, hvor det så fungerer som et eksternt batteri – en powerbank.

Som ladekabel fungerer IVYCable både med Android telefoner og iPhones. Der medfølger nemlig en USB-C til Lightning konnektor, så det også passer til ældre Apple telefoner.

Ladehastigheden er dog ikke imponerende – 10,5 watt.

(Foto: Azurbit)

Omvendt er dette tempo meget sikkert og genererer ikke varme. Desuden kan man være sikker på, at alle iPhones og Android telefoner kan håndtere det.

Nok så smart er det, at IVYCable fylder sine egne fem små batterier op, når det bliver brugt som almindeligt ladekabel.

IVYCable har samtidig sine egne ladeporte integreret. Med andre ord kræver det ikke et ekstra ladekabel, som andre – løse – powerbanks ville have brug for.

(Foto: Azurbit)

Fabrikanten Azurbit søger med succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb blevet overtegnet hele 44 gange.

Alligevel kan interesserede fortsat forudbestille et eksemplar af IVYCable til en særpris, hvis de skynder sig lidt.

Prisen med 38 procent rabat er 43 dollars eller knap 300 kroner. Den forventede levering vil ske i april….

IVYCable Gen2 kan fås i en klassisk sølv-farve eller i en anodiseret sort variant. (Foto: Azurbit)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ved I, hvor alle jeres data ender i skyen?