Verdens 14 mest populære mobil-mærker

Dells super-skærm er god for øjnene

(Foto: Dell)

I dag er det ikke nok, at en god computer monitor viser forrygende flotte billeder i et stort format. De skal også være øjenvenlige, så man kan holde ud at sidde foran skærmen i timevis hver dag.

Pc-giganten Dell vil tilbyde begge kvaliteter i sin nye buede UltraSharp 40 Curbed Thunderbolt Hub Monitor.

Den er verdens første 5K storskærm, som har fået fem stjerner i øjenvenlighed af specialisterne hos TÜV Rheinland. De er tyskernes svar på de danske syns-myndigheder.

Hemmeligheden ligger i en automatisk reduktion af det blå lys i de viste billeder:

(Foto: Dell)

Netop de blå stråler er med til at forhindre folk i at falde i søvn, når de f.eks. har siddet med deres mobiltelefon før sengetid.

Den nye Dell skærm har en ”refresh rate” på 120 Hz. Det betyder, at billedet fornys 120 gange i sekundet. Vigtigt i forbindelse med krævende computerspil og afspilning af videoer.

Dell nyheden kommer med automatisk lysstyrke-regulering og farve-temperatur, der også har betydning for brugernes øjen-komfort:

Hvor de fleste skærme har faste indstillinger på de to ting, sørger en sensor hos Dell for, at billedet justeres automatisk efter lysforholdene i rummet. Det skal kunne reducere hyppigheden af øjen-træthed med op til 17 procent.

(Foto: Dell)

At den store 40 tommers monitor har 5K kvalitet betyder, at den kan vise utrolige 5.120 gange 2.120 punkter.

Det sker med DisplayHDR 600 certificering, visning af 99 procent af DCI-P3 farve-skalaen og muligheden for selv at kalibrere kulørerne ved hjælp af Dells Color Management software.

Den buede storskærm har masser af tilslutnings-muligheder. Den vigtigste er nok Thunderbolt 4 stikket, der kan levere på til 140 watt i strøm.

Andre porte er f.eks. HDMI 2.1 FRL og DisplayPort 2.1 samt en RJ45 til kablede netværk, som sikrer en overførsel af data med 2,5 Gb i sekundet.

(Foto: Dell)

Hvis de 40 tommer er for overvældende eller fylder for meget på skrivebordet, kan Dell levere en lillebror på 34 tommer.

Ligesom storebror er UltraSharp 34 langt hen ad vejen fremstillet af genbrugs-materialer. Det vil sige 85 procent af det anvendte plastik og 100 procent af aluminiummet.

34 tommer modellen må dog nøjes med en billed-opløsning på 2.560 gange 1.440 watt (WQHD). Desuden er strømforsyningen ”kun” på 90 watt.

Begge de to nye øjenvenlige superskærme fra Dell skal komme på markedet hen mod slutningen af første kvartal i 2024.

De danske priser er endnu ikke offentliggjort, men jeg kan fortælle, at den store 40 tommers variant skal koste 2.400 dollars eller ca. 16.700 kroner i USA.

34 tommers versionen skal amerikanerne betale 1.100 dollars eller omkring 7.700 kroner for….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens 14 mest populære mobil-mærker