Hospitaler får flere lynladere

Giv din mobil en super-tele

(Foto: Beaverlab Tech)

Kameraerne på moderne smartphones er blevet enormt meget bedre i de senere år, men de mangler stadig nogle detaljer for at kunne konkurrere med konventionelle spejrefleks fotoapparater.

Et af dem skyldes pladshensyn: Det er svært at integrere en rigtig god telelinse på en mobil, medmindre man vil nøjes med digital zoom frem for den bedre optiske.

Derfor er der opstået et niche-marked for foto-tilbehør til smartphones, hvor teleobjektiver, som man kan klikke på, hører til det mest populære.

Excope DT1 er den seneste nye af slagsen. Det er enten et 40 mm eller et 400 mm objektiv, der begge benytter sig af en 48 megapixel CMOS billedsensor.

(Foto: Beaverlab Tech)

Mest interessant er 400 mm supertelen, der kan forstørre motiver 200 gange. Det giver helt nye muligheder for fotos med en mobiltelefon.

Betjeningen foregår enten via en app på mobilen eller en roterende ring på objektivet, som kan bruges til manuel fokusering samt justering af billed-skarphed og -dybde. App’en har alle nødvendige funktioner som at sortere, browse, slette og lagre fotos.

Desuden kan man vælge mellem at bruge objektiverne manuelt eller benyttet et af seks præ-indstillede modes – Landscape, Portrait, Moon, Sports, Night og Cloudy.

Trods sin størrelse vejer den store Excope tele kun 600 gram. For at lette betjeningen har objektivet anbragt tænd/sluk og udløser-knapper på højre side.

 

Objektiverne sidder i en holder, der rummer en Novatek billed-processor og 64 GB lager til at opbevare sine pletskud på.

Holderen indeholder også software med kunstig intelligens (AI), som kan skyde fotos i HDR kvalitet og optage video i 4K og 25 skærme i sekundet (fps). Som udgangspunkt kan billederne lagres i JPG- eller RAW-format.

Desuden rummer holderen Wi-Fi, USB-C stik og et batteri på 3.000 mAh, der har kræfter nok til tre timers anvendelse af Excope DT1 objektiverne på en smartphone.

Ifølge fabrikanten kan holderen uden problemer monteres på de fleste lidt større smartphones på markedet i dag. Den passer også til alle standard tripods og fotostativer.

(Foto: Beaverlab Tech)

Beaverlab Tech forsøger i øjeblikket med stor succes at hente finansiering af sin tele til mobiler via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her er det ønskede beløb allerede indkommet 50 gange, men interesserede kan fortsat forud-bestille et eksemplar til lav intro-pris.

Den lyder på 229 dollars eller ca. 1.570 kroner for 400 mm objektivet eller 219 dollars – ca. 1.500 kroner – for 40 millimeteren. Leveringen skal efter planen ske i juli….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hospitaler får flere lynladere