Se denne powerbank er altså smart

ULED skal være den nye åbenbaring i tv

(Foto: Hisense)

Verdens næststørste tv-fabrikant – kinesiske Hisense – indledte sin erobring af det danske marked sidste efterår.

Det var med det klassiske koncept om at tilbyde avancerede tv-modeller til en lavere pris end de fleste konkurrenter.

Nu lægger Hisense an til en ny offensiv. Det sker med nye serier af Mini-LED tv-apparater, der får international premiere på CES 2024 udstillingen i Las Vegas i den kommende weekend.

Hisense’ fokus vil især ligge på sine to nye familier af meget tynde Mini-LED modeller, der ifølge fabrikanten skal kunne levere lysere og mere klare billeder med flere detaljer end traditionelle OLED-baserede fjernsyn.

Desuden holder Hisense premiere på sin luksus-serie U8K og topmodellen UX, der skal kunne matche selv de dyreste tv på markedet.

Alle de nye Hisense tv er forsynet med AirPlay 2, så de kan forbindes direkte til Apple enheder som f.eks. iPhone, iPad eller Apple TV.

På CES Show om et par dage viser Hisense også sit helt nye UX tv på 110 tommer, som bl.a. skal kunne levere en utrolig lysstyrke på 10.000 nits. Det betyder, at man kan se fjernsyn i direkte sollys. Det store tv kommer tilsyneladende med sin konsol med højttalere og forstærker at stille skærmen på. (Foto: Hisense)

Desuden kommer de med en særlig Game Mode Pro funktion, der skræddersyr skærmen til videospil med hurtigere reaktionstid, stærkere farver osv.

Selve tv’ets reaktionstid reduceres til 144 Hz, hvilket er på niveau med rigtigt gode spilskærme til pc eller konsol. Kompatibilitet med avancerede grafikkort er sikret via AMD FreeSync Premium.

Hisense udvikler egne processorer til sine tv. Den hedder Hi-View Engine og skal bl.a. kunne tilpasse billedet lynhurtigt til skiftende lysforhold i de omgivelser, hvor tv’et står.

Topmodellen UX har fået en særlig kraftig ny processor – Hi-View Engine X – der kan skifte mellem 65.536 forskellige lysstyrke niveauer.

UX er desuden forsynet med sit eget 4.1.2 surround sound system med separate sidehøjttalere og en trådløs subwoofer til at tage sig af de dybe toner.

En anden interessant feature er Dynamic X-Display, som effektivt modvirker og neutralisrer selv de mest irriterende genskær fra omgivelserne dag og nat. Samtidig indstilles kontrasten optimalt til de skiftende lysforhold.

Hisense’ nye luksus-tv er udstyret med sit eget 4.1.2 surround sound. (Foto: Hisense)

Endelig kører alle de nye Hisense tv med fabrikantens eget VIDAA Smart styresystem. Det fungerer både med stemmestyring, trådløs fjernbetjening og en smartphone app.

VIDAA gør det også muligt at skræddersy kanal-udbuddet til hver enkelt bruger. Dertil kommer adgang til ART Gallery, hvor man kan forvandle sin tv-skærm til et maleri eller en plakat, når den ikke viser nyheder, film, tv-serier, sport eller bruges til spil.

Den nye Hisense U6K serie kommer i størrelserne 55 og 65 tommer, mens den lidt dyrere U7K disker op med skærme på 55, 65, 75, 85 og 100 tommer.

Luksus-serien U8K bliver tilgængelig i formaterne 55, 65 og 75 tommer. Flagskibet UX fås kun i 65 og 85 tommer.

Hisense som sådan er ikke særlig kendt på det danske marked – endnu. Måske hjælper det, når jeg nævner, at Hisense gruppen også omfatter kendte mærker som Toshiba samt hårde-hvidevarer fra Gorenje og ASKO….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se denne powerbank er altså smart