Større lyd fra tv-apparatet

90 pct. af os streamer hver uge

(Foto: Freepik)

Det er efterhånden et særsyn at møde danskere, der slet ikke streamer deres tv. Nogle kombinerer det med traditionelle tv-pakker, mens andre klikker rundt mellem adskillige streaming-kanaler.

YouTube er den streaming-kanal, danskerne bruger mest tid på i løbet af døgnet – nemlig 19 procent eller hvert femte minut.

YouTube skiller til gengæld aldersgrupperne. Hvor 50 procent af streaming-tiden hos danskere teenagere foregår på YouTube, er det langt mindre hos de ældre seere.

Totalt set er de to danske tjenester TV2 Play og DRTV næsten lige så store som YouTuber. Begge beslaglægger også 19 procent af vores tidsforbrug på streaming.

Unge danskere bruger op til 50 procent af deres daglige streaming-tid på YouTube. (Foto: Freepik)

 

Netflix kommer ind på en tredjeplads med 10 procent af vores streaming-tid. Øvrige internationale kanaler som Disney+ og HBO Max må dele de øvrige syv procent.

Det afslører Danmarks Radio i sin nye rapport ”Medieudviklingen 2022”, der udkommer den 26. januar.

Ifølge rapporten tænder danskerne primært for streaming om aftenen og i nogen grad i dagtimerne i weekenden. Søndag er den dag i ugen, hvor vi streamer mest.

Dermed minder vores streaming-vaner meget om den måde, vi ser traditionelt fjernsyn på – det såkaldte ”flow tv.”

”Danskernes streaming forbrug fordeler sig hen over døgnet, ugen og året på samme måde, som vores tv-forbrug gjorde og stadig gør.Søndag er den ugedag, hvor danskerne streamer mest – nemlig i gennemsnit to timer og fem minutter mod en time og 46 minutter i hverdagene i snit,” fortæller  Eva Leth og Jakob Vikær Hansen fra DR Medieforskning.

Ældre danskere streamer også i stor stil, men de ser andre kanaler end de unge. (Foto: DCStudio / Freepik)

De unge voksne mellem 25 og 31 år streamer i gennemsnit to timer og 34 minutter om dagen og lægger sig dermed klart foran gennemsnits-danskeren, der bruger en time og 50 minutter i snit dagligt.

I befolkningen over 65 år er det samme tal 1 time og 20 minutter – mens tallene for sening af flow-tv er stik modsat. Her ser de ældre mest og de unge mindst.

Den nye rapport viser også, at mindre børn mellem tre og otte år, og de selvbestemmende børn mellem 9 og 14 år, får lov til at streame i morgentimerne – også på hverdagene.

Ifølge DR’s døgnkurver er det også meget tydeligt, hvornår de kommer hjem fra pasning og skole, og hvornår det er sengetid.

I øvrigt bruger danske mænd mere tid på at streame end kvinder. De bliver typisk siddende længere tid ad gangen og har flere sessioner foran skærmen, end kvinder har, i løbet af en uge….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Større lyd fra tv-apparatet