Facebook åbner for NFT

Bedre tv-lyd fra B&O

(Foto: Bang & Olufsen)

Igennem mange år har Bang & Olufsen været berømmet for at indbygge rigtig god lyd i sine alt andet end billige tv-apparater.

Folkene fra Struer har dog også været klar over, at markedet gerne ville have mere. Nemlig soundbars højttalere med B&O signatur vellyd, der også kunne bruges på tv fra andre mærker eller B&O’s mindre tv-modeller.

Med sin nye Beosound Theatre placerer B&O sig i den absolutte topklasse og bryder samtidig med princippet om, at en soundbar skal være en aflang sort tingest, der ligner en tyk streg under tv-skærmen.

(Foto: Bang & Olufsen)

 

Beosound Theatre er højere, og mange vil sikkert synes meget pænere med sit frontpanel af træ. Dertil kommer, at nyheden er den første på markedet, hvor man kan få en multi-room opsætning i én soundbar.

Her kan man koble op til 16 ekstra højttalere på for at skabe en ægte surround atmosfære i dagligstuen, og der ikke er behov for en separat kasse med en subwoofer i.

Beosound Theatre er designet, så højttaleren passer til alle størrelser tv-skærme. Samtidig er soundbaren opbygget i moduler, der nemt kan udskiftes eller opgraderes. På den måde forlænger man højttalerens typiske levetid.

(Foto: Bang & Olufsen)

Den nye soundbar indeholder 12 højttaler-enheder inklusive to subwoofere på hver 6,5 tommer.

Enhederne både fyrer lyden fremad, til siderne og opad for at sikre en så stor tre-dimensionel spredning som muligt.

Den maksimalt opnåelige udgangs-effekt med Beosound Theatre er 800 watt og lydtrykket 112 dB, hvilket burde være alt rigeligt til selv store dagligstuer.

(Foto: Bang & Olufsen)

B&O fremhæver bl.a, at man slipper for et spaghetti-hav af ledninger under tv-apparatet. De kan nemlig gemmes i det motor-drevne beslag – bracket- som følger med den nye soundbar. Beslaget gør det samtidig muligt at placere Beosound Theatre enten på en væg eller på en separat fod.

Rent teknisk benytter Beosound Theatre samme specielle ”beam” teknologi, der også kendes fra B&O’s største og dyreste gulv-højttalere Beolab 90.

Den kan bl.a. udnyttes til en dedikeret center-kanal til at gøre stemmer fra tv mere klare. I den forbindelse er diskant-tweeteren placeret foran mellemtone-enheden.

(Foto: Bang & Olufsen)

Beosound Theatre kan arbejde med Dolby Atmos, der giver en bredere tv- og biograf-lyd. Desuden rummer den danske soundbar hele syv udgange til eksterne højttalere, så man kan opbygge et imponerende 7-1-4 surround sound system.

B&O nyheden fås med aluminiums-rammer i farverne gold tone, silver og black anthracite, mens man skal vælge mellem eg, mørk eg, lys eg eller gråt melange stof til forpladerne.

Beosound Theatre kan købeswww.bang-olufsen.com , i B&O’s egne forretninger eller hos udvalgte forhandelere fra oktober. Priserne begynder ved 49.400 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook åbner for NFT