Elektronik langt nede på årets julegave-liste

Samsung ruller det tunge skyts ud i laptops

(Foto: Samsung)

Når danskere hører navnet Samsung, tænker de fleste automatisk fladskærms-tv eller Galaxy mobiltelefoner. Nogle færre vil nok nævne Samsung smartwatches eller hårde hvidevarer.

Helt anderledes ser det ud med pc’er og laptops. Dem bygger Samsung også mange af, men kun de bærbare ser vi på det danske marked.

Med sin netop præsenterede Galaxy Book4 familie af laptops vil Samsung op og spise skeer med markedets helt store. I hvert fald, når det gælder tekniske specifikationer.

De er nemlig i absolut topklasse, når Samsung er blandt de første laptop-fabrikanter, der kan lancere produkter med Intels helt nye Core 9 Ultra processorer ombord.

De er ikke kun super-kraftige, men er også Intels første processorer, som har kunstig intelligens (AI) integreret.

Den nye Galaxy Book4 familie omfatter tre modeller – Pro, Pro 360 (convertible) og top-versionen Ultra.

Alle tre kommer med fornemme AMOLED touch-skærme i 3K kvalitet. De har hurtig 120 Hz billed-opdatering og har anti-spejl-coating.

Forskellene ligger i displayenes størrelse. Galaxy Pro 360 og Ultra disker op med pænt store 16 tommer, mens den almindelige Pro’er fås med både 14 og 16 tommer.

På billed-siden tilbyder Samsung en Intel Arc processor til Pro modellerne, mens Ultra laptoppen kan fås med mere ambitiøse Nvidia GeForce RTX 4050 eller 4070 grafikkort.

I den forbindelse introducerer Samsung ny software i sine laptops, der f.eks. kan benyttes til professionel video- og foto-redigering.

Laptoppens sikkerhed er garanteret via en dedikeret Samsung Knox chip, mens en god lydside kommer fra tyske AKG Quad højttalere med Dolby Atmos.

Og apropos vellyd: De bærbare Samsunger rummer Bluetooth med forbedret LE Audio samt mikrofoner, der har kunstig intelligens til at holde uønsket støj borte under f.eks. videomøder.

Ifølge Samsung vil topmodellen Galaxy Book4 Ultra udelukkende kunne fås i farven Moonstone Gray, mens man kan vælge Book4 Pro og Book4 Pro 360 i samme kulør plus i Platinum Silver.

Galaxy Book4 serien blev sat til salg i går via Samsungs sydkoreanske hjemmeside. Her ligger priserne på mellem 1,88 million og 3,36 million won. Det svarer til ca. 11.000 og 19.500 kroner.

I danske butikker skal vi ikke forvente at se Samsung Galaxy Book 4 laptops før i begyndelsen af det nye år. Det bliver helt sikkert også til priser, der ligger højere end de sydkoreanske….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elektronik langt nede på årets julegave-liste