Hyggelig nostalgi for iPhone-ejere

Disse mobiler købte vi i november

(Foto: Sophia Stark / Unsplash)

”Business as usual” eller ”the same old song” er nok de bedste udtryk at anvende, når man skal beskrive danskernes indkøbs-mønster for nye smartphones i november.

Apple indtager nemlig igen igen førstepladsen på salgslisterne fra to af landets største teleselskaber – 3 og Telia.

3 er traditionelt meget stærk på iPhones. Det gentog sig i november, hvor syv af ti pladser på toplisten stammer fra Apple.

Hos Telia var iPhone dominansen knap så udtalt: Kun fire iPhone modeller placerede sig i Top-10.

Til gengæld er det usædvanligt, at Telias hitliste indeholder smartphones fra hele fire fabrikanter. Ud over Apple er det Samsung, OnePlus og Motorola.

Her er novembers Top-10 liste over de mest solgt smartphones hos 3:

  1. Apple iPhone 15 Pro
  2. Apple iPhone 15 Pro Max
  3. Apple iPhone 13
  4. Apple iPhone 15
  5. Samsung Galaxy S23 Ultra
  6. Apple iPhone 14
  7. Apple iPhone SE 3rd Gen.
  8. Samsung Galaxy S23
  9. Samsung Galaxy Z Flip5
  10. Apple iPhone 15 Plus

Hos konkollegerne fra Telia ligger Apple også helt i top med iPhone 15  og iPhone 15 Pro på første- og andenpladsen i november.

Både Samsung og Motorola markerer sig dog stærkere end normalt med henholdsvis tre og to mobil-modeller i novembers Top-10:

  1. Apple iPhone 15
  2. Apple iPhone 15 Pro
  3. Samsung Galaxy A54
  4. Apple iPhone 15 Pro Max
  5. Samsung Galaxy A23
  6. Apple iPhone 13
  7. Samsung Galaxy S23
  8. OnePlus 11
  9. Motorola moto G54
  10. Motorola moto G84

De fleste store teleselskaber tager i dag imod kundernes brugte mobiltelefoner, når de køber nye.

Telia er dog det eneste selskab, der også laver en officiel hitliste over de smartphones, som folk udskifter mest. Det sker som led i Telias Recycle program, hvor gamle mobiler enten shines op til at blive gensolgt som brugte eller skilt ad, så de enkelte komponenter kan gen-anvendes.

I november stod der et æble-logo på alle de fem telefoner, som blev afleveret til genbrug.

Det betyder ikke nødvendigvis, at danskerne er blevet trætte af ældre iPhones. Snarere, at iPhone er så udbredt her i landet, at de også må være flest, der udskiftes:

  1. Apple iPhone 11
  2. Apple iPhone 11 Pro
  3. Apple iPhone 12
  4. Apple iPhone 13
  5. Apple iPhone 12 Pro

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hyggelig nostalgi for iPhone-ejere