TikTok vil meget mere ved musikken

Porsche spiller op

(Foto: Porsche Design)

Porsche har gang på gang overrasket, når man lod design-afdelingen lave andet end sports- og racerbiler.

Fra Porsche Design er f.eks. kommet armbåndsure, strømlinede kaffemaskiner, solbriller, højttalere fremstillet af udstødningsrør, dyre attaché-tasker osv.

Det nyeste påfund fra Porsches side er en lille håndholdt Bluetooth højttaler i samme tallerken- eller dåse-agtigt design, som vi bl.a. også kender fra B&O eller JBL.

(Foto: Porsche Design)

Den nye PDS20 er Porsches første højttaler, der også kan bruges udendørs. Den er bygge i anodiseret aluminium, som er vand- og støvtæt efter IP67 standarden.

Man kan vælge mellem de to farver Agate Grey og Shade Green, hvor sidstnævnte er den samme kulør, som Porsches 911 Dakar rallye-bil er lakeret i.

Indendørs sidder en fuldtone-højttaler og to passive radiatorer til at forstærke bassen. Vil man have endnu større lyd, kan to Porsche PDS20 parres trådløst med hinanden.

(Foto: Porsche Design)

Det indbyggede batteri har hurtig opladning via USB-C kabel og kan sikre 10 timers spilletid. En mikrofon er der naturligvis også, så man kan bruge højttaleren til håndfri telefoni eller til at blive betjent med stemmen via Google Assistent.

Glemte jeg at fortælle, at Porsche Design også sælger en sej elcykel. Den vil den lille nye højttaler passe fint sammen med.

Desværre er nyheden ikke helt billig – som alt fra Porsche.

Højttaleren koster 229 euro eller ca. 1.700 kroner. Den kan købes via Porsche Designs egen hjemmeside, i Porsche butikker og i specielt udvalgte design-butikker….

(Foto: Porsche Design)

(Foto: Porsche Design)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok vil meget mere ved musikken