Dette ur er til gamere

Porsche designer bærbar pc

(Foto: Acer)

Porsche laver mange andre ting end sportsvogne og vildt hurtige SUV’er.

Siden 1963 har Porsche haft en egen design afdeling, der både tegner elegante ting til Porsches eget salg af merchandises og tilbyder sit talent til andre firmaer.

Ud af den strategi er der kommet alt fra sneakers og armbåndsure til sportstøj, højttalere og eksklusive smartphones til Huawei.

Det seneste nye Porsche Design samarbejde foregår med den kendte taiwanesiske pc-fabrikant Acer.

Porsche og Acer har skabt ekstremt tynde rammer omkring 14 tommers skærmen. (Foto: Acer)

 

Resultatet er en laptop i Porsches karakteriske rene linier. Samtidig er materiale-valget fornemt i sammenligning med almindelige bærbare pc’er.

Jeg har ikke selv haft en Porsche Design Acer Book RS mellem hænderne – den kommer først på gaden i slutningen af november.

Men alene ud fra billeder og specifikationer ser Acer nyheden ud til at være det helt rigtige for digitale nomader og road warriors, der vil have stil over deres mobile pc-udstyr.

Nyheden er meget mere end en Acer laptop med Porsche logo på:

(Foto: Acer)

 

Både chassis og cover er fremstillet i letmetal og kulfiber. Det minder om MacBooks lækre ”unibody” design, men virker endnu mere gennemført i detaljerne.

F.eks. løftes tastaturer en smule, når laptoppen klappes op. Det giver både en bedre køling inden i computeren og en mere ergonomisk placering af tasterne.

Indendørs sidder Intels nyeste 11. generation Core i5 eller  i7 processor med op til 16 GB RAM og 1 TB SSD lager. Grafikken håndteres enten af Intels Iris Xe chip eller Nvidias GeForce MX350 videokort. Sidstnævnte er ekstra udstyr.

Touch-skærmen er på 14 tommer og kan vise billeder i Full HD kvalitet – 1.920 gange 1.080 punkter. Den kan vendes 90 grader, så laptoppen kan anvendes som en laptop.

LCD-displayet ligger bag Corning Gorilla glas, der har fået et ekstra lag med anti-bakteriel coating. Godt at vide i disse Corona-tider, hvor vi skal vaske vores hænder ustandseligt.

(Foto: Acer)

Tastaturet har diskret baggrunds-belysning. Pegepladen har ekstra sensorer, så den støtter flere bevægelses-mønstre. Og der er to systemer med kobberrør til at holde motoren kølig.

Udvalget af stik og forbindelser omfatter naturligvis dobbelt Wi-Fi (Gig+), HDMI, USB-C, Thunderbolt 4 og USB 3.2.

Batteriet skal kunne holde Porsche laptoppen kørende i 17 timer. Det suppleres af et effektivt system til hurtig opladning. Fire timers kørsel opnås med 30 minutter i stikkontakten.

Hele herligheden vejer kun 1,2 kilo og er bare 15,9 millimeter tyk i sine elegante carbon klæder. Diskret, men alligevel med et signal om, at her er en rigtig cool gadget.

Da Porsche (som bekendt) er perfektionist, skal man selvfølge bruge en mus, musemåtte og en bæretaske i samme design som laptoppen.

Den trådløse computer-mus er delvist fremstillet i kulfiber, mens bæretasken kommer i vandafvisende Ecco Palermo læder fra Italien.

Det måske mest overraskende er, at den nye Acer laptop ikke skal koste det samme som en Porsche. Priserne er faktisk forbløffende humane:

Selve Porsche Design Acer Book RS skal koste fra 1.799 euro eller ca. 13.500 kroner.

En Travelpack RS med mus, musemåtte, notebook sleeve og bæretaske fås fra 299 euro – ca. 2.250 kroner.

Endelig koster den helt store pakke 2.399 euro eller ca. 18.000 kroner. Den indeholder laptop topmodellen med kraftig Core i7 processor, travelpack og mus….

Her ses den dyre carbon overflade i nærbillede. (Foto: Acer)

(Foto: Acer)

 

(Foto: Acer)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette ur er til gamere