Snart nemmere at identificere sig i Europa

Er det her mobiltelefonens afløser?

(Foto: Humane)

Man kan roligt sige, at selve fænomenet mobiltelefoner godt kunne trænge til en radikal fornyelse.

Grundlæggende ser alle smartphones jo ens ud og betjenes på samme måde, siden Apple lancerede sin første iPhone i 2007.

Og allerede inden da fungerede mobiltelefoner også ens siden 1990’erne. Dengang var der blot ingen store touch-skærme.

Den største design-mæssige forandring er vel, at folde-telefoner er blevet gen-opfundet. Denne gang med en stor skærm på indersiden og en mindre udenpå, når man har mobilen lukket.

(Foto: Humane)

Men well – disse klaptelefoner fandtes jo også i stor stil omkring årtusinde-skiftet. Altså for 25 år siden. Bare i mindre avancerede  og fysisk mindre udgaver end i dag.

Altså er alt ved det gamle i mobiltelefoner. Måske lige bortset fra størrelsen, kræfterne og mulighederne. De er selvfølgelig blevet bedre år efter år.

Det amerikanske ægtepar Bethany Bongiorno og Imran Chaudri påstår imidlertid, at de nu vil begynde at sælge afløseren for de klodsede smartphones.

Den hedder Humane AI Pin og minder mest af alt om en broche, man placerer på tøjet. Det er nok til at udføre langt de fleste funktioner, vi i dag bruger en smartphone til.

Ægteparret Imran Chaudri og Bethany Bongiorno står bag mobiltelefonens afløser. (Foto: Humane)

Som navnet mere end antyder benytter AI Pin kunstig intelligens til at udføre de ting, vi normalt skal have en mobiltelefon i hånden for at få ordnet.

AI Pin betjenes blot udelukkende med stemme-kommandoer i naturligt talesprog og/eller håndbevægelser foran den lille dims.

Dét kan mange smartphones også – ganske rigtigt. Blot ikke så konsekvent og med så lille en enhed som nyheden fra Humane.

Ægteparret har haft gode læremestre, for de mødtes hos deres fælles arbejdsgiver Apple i Silicon Valley.

AI Pin bruger bærerens håndflade som skærm. (Foto: Humane)

 

For Apple udviklede Imran bl.a. iPhonens home-screen og den ikoniske lås-op funktion på de først iPhones. ”Slide to Unlock” hed den.

Hos Apple faldt de to så ikke kun for hinanden, men udviklede også sammen en vision for fremtidens telekommunikation, der går langt videre end det, vi har set fra Apple indtil videre.

Ergo besluttede parret at forlade Apple for at begynde på egen hånd. På dét tidspunkt havde Imran arbejdet i 21 år hos Apple og Bethany i otte.

De løftede sløret for den banebrydende Humane gadget for et halvt år siden. Da vakte den så stor opsigt i Silicon Valley, at berømte Time Magazine kårede AI Pin som ”en af de vigtigste opfindelser i 2023.”

Til venstre er den synlige del af AI Pin. (Foto: Humane)

Andre var mere skeptiske. Alt for ofte har analytikere og investorer set smarte nye ting, som desværre aldrig er nået videre end til tegnebræt eller måske et par fungerende prototyper.

Helt anderledes med AI Pin. Ægteparrets Humane virksomhed har holdt lidt lavere profil i nogle måneder, men lancerer så nu en gadget, man faktisk vil kunne købe.

Humane åbner for forud-bestillinger den 16. november, og nyheden skal koste fra 699 dollars eller omkring 5,000 danske kroner. Dertil skal lægges 24 dollars om måneden for ubegrænset tale, data og tekst.

Mest opsigtsvækkende er, at AI Pin klarer sig helt uden en egen skærm. Til gengæld har den både kamera, højttaler og laser-projektor indbygget.

(Foto: Humane)

Sidstnævnte kan man bruge til at sende et billede ind på brugerens håndflade. Her kan man så f.eks. læse e-mail, sms, vejrudsigten eller styring af sin musik-afspilning.

Med andre ord er AI Pin en digital sprog-assistent, en telefon og en musik-afspiller i en meget lille indpakning.

Ved præsentationen i USA i fredags demonstrerede Imran Chaudhri flere praktisk anvendelser af AI Pin:

Det var f.eks. en ”real time” oversætter: En mand tiltalte broche-bæreren i et sprog, denne ikke kendte – f.eks. fransk.

Man kan f,eks. vise en frugt til AI Pins kamera og får straks svar. (Foto: Humane)

 

Han fik straks oversat spørgsmålet til engelsk, hvorefter hans svar på engelsk lige så hurtigt blev sendt den modsatte vej på fransk – via AI Pins indbyggede højttaler.

Brochens kamera er samtidig den kunstige intelligens’ øje. Den indbyggede software kan nemlig genkende objekter:

Da Imran løftede en bog op foran AI Pin, svarede brochen med at bestille den online.

Da han tilsvarende viste en håndfuld mandler, svarede enheden med at fortælle om, hvor meget protein og fedt nødderne indeholdt.

AI Pin holdes på plads ved hjælp af magneter på begge sider af beklædningen. Som ekstra udstyr fås et stort batteri – til venstre. (Foto: Humane)

 

Selvfølgelig kan man også ringe med Humane nyheden. Man taler blot i dens mikrofon og hører modtageren i enten den lille indbyggede højttaler eller via Bluetooth i et sæt trådløse øretelefoner.

Endelig kræver AI Pin ikke et specielt åbnings-ord som f.eks. ”Hey xxxx”, som er nødvendige hos både Google Assistent, Apple Siri eller Amazon Alexa.

Man kan bare sig helt almindeligt, at ”jeg vil gerne ringe til” – eller ”tag lige telefonen”. På samme måde kan man f.eks. bede AI Pin om at skrive til Jesper, ”at jeg vil være fremme om 20 minutter.”

I den forbindelse lovede Imran, at data, der strømmer igennem en AI Pin, ikke vil blive sendt videre. Når enheden er tændt, ses det kun på en lysende LED-stribe.

(Foto: Humane)

Rent teknisk skal AI Pin rumme en Snapdragon processor, der er skræddersyet til Humanes eget Cosmos OS styresystem. Dertil kommer samarbejder med Microsoft og OpenAI om ChatGPT.

Humane vil i første omgang kun sælge AI Pin på det amerikanske marked, hvor enheden kører på sit eget frekvensbånd hos teleselskabet T-Mobile.

Når Humane sender AI Pin ud til sine første kunder i begyndelsen af 2024, vil de kunne vælge mellem brochen i farverne Eclipse, Equinox og Lonar.

Nyheden anbringes på tøjet ved hjælp af en magnet, der samtidig fungerer som batteri….

 

https://hu.ma.ne/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart nemmere at identificere sig i Europa