Nu får eesy også eSim

Facebook uden reklamer koster 160 kr. pr. måned

(Foto: Brett Jordan / Pexels)

Ejeren af verdens største sociale medier – Facebook og Instagram – har haft et næsten konstant skænderi med EU i adskillige år.

De ømme punkter har hele tiden være Meta gruppens opsamling af brugernes personlige information, som bliver videresolgt til annoncører, så de kan sende skræddersyede reklamer.

Nu tager Meta med Mark Zuckerberg konsekvensen og vil tilbyde EU-borgere – og altså også danskere – at de kan få Facebook og Instagram helt uden reklamer.

Til gengæld skal de betale for at bruge de populære sociale medier.

Prisen bliver knap 10 euro om måneden, hvis man bruger Facebook og Instagram via en web-browser. Foretrækker man at bruge en app på iPhone eller Android telefon, stiger prisen til knap 13 euro. Omregnet svarer det til ca. 75 og 100 kroner.

Hvis man tegner et reklame-frit abonnement hos Meta, dækker det både Facebook og Instagram. (Foto: Brett Jordan / Pexels)

Hvis man ikke er generet af reklamerne, kan man naturligvis fortsætte med at bruge de to sociale medier som hidtil – og gratis.

Langt størstedelen af Meta gruppens milliard-indtægter kommer fra reklamer. Derfor vil en EU-trussel om at lukke ned i Europa ramme de sociale medier hårdt på pengepungen.

En første fornemmelse af, at sådan et forbud kunne være på vej, fik Meta tidligere i år. Da idømte det irske datatilsyn på vegne af EU Meta en bøde på knap tre milliarder kroner for overtrædelse af unionens regler om personlige data (GDPR).

Fra marts 2024 bliver abonnementerne endnu dyrere – nemlig seks euro mere på webben og otte euro på mobil-app’er.

Dermed skal man regne med at betale 16 til 21 euro om måneden –  ca. 120 og 160 kroner, hvis man altså vil se Facebook og Instagram uden reklamer på sin skærm.

De øgede priser skyldes bl.a, at Apple og Google indkasserer afgifter for brug af henholdsvis iOS og Android styresystemet….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu får eesy også eSim