Lad os få Odin som statsminister

Meta fyrer over 11.000

(Foto: Greb Bulla / Unsplash)

Det går ikke så godt med de de sociale medier, som det har gjort.

Efter at Twitter i weekenden fyrede halvdelen af sine ansatte, Snapchat sagde farvel til 20 procent af sine folk i sommers, og Microsoft varslede afskedigelser, kom turen i dag som ventet til Meta. Det er her, hvor navne som Facebook, Instagram, Whatsapp, Messenger og Quest gemmer sig.

For første gang i Metas og Facebooks historie bliver der fyret folk – og mange af dem. Over 11.000 eller 13 procent af arbejdsstyrken må kigge sig om efter et nyt job.

I den senere tid har Metas stifter og topchef Mark Zuckerberg flere gange antydet, at fyringer var på vej. Derfor kom dagens nyhed ikke som den helt store overraskelse.

Begrundelsen er først og fremmest en nedgang I reklame-omsætningen, som er Metas alt-afgørende indtægt.

Meta-topledelsen har fuldstændig fejlvurderet publikums reaktion efter Corona pandemien. Den havde regnet med, at folk ville fortsætte med at købe stort ind på Facebook, så reklame-indtægterne holdt sig på et højt niveau. Det var forker. (Foto: Austin Distel / Unsplash)

Desuden har Meta haft enorme udgifter på at udvikle Metaverse uden at kunne se en indtjening foreløbig. Metaverse er den stærkt opreklamerede afløser for det nuværende internet.

Masse-afskedigelserne omfatter alle dele af Meta organisationen, selvom der er forskel på hvor meget.

Facebooks HR-afdeling er nok den, som er hårdest ramt. Der bliver nemlig ikke brug for så mange personalefolk, når Facebook samtidig har forlænget sit ansættelses-stop til efter første kvartal 2023 – og der i det hele taget ikke skal ansættes så mange nye som tidligere.

Mark Zuckerberg tager det fulde ansvar for Meta-koncernens nedtur. Han havde satset på, at den exceptionelt store fremgang, som hans medier oplevede under Corona pandemien, ville fortsætte.

Det var forkert. Ikke kun er reklame-omsætningen faldet tilbage til før-Corona niveau. Den er faktisk rutsjet længere ned som følge af den økonomiske krise, den høje inflation osv.

Meta har investeret store milliard-beløb på at udvikle fremtidens Metaverse, uden at der ser ud til at komme indtægter foreløbigt. Det har slået et stort hul i Metas ellers velspækkede pengetank. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

 

Som reaktion på den kedelige udvikling skal Meta Group fremover fokusere på sikre indtægts-kilder. Det vil sige reklamer og forretnings-platforme samt naturligvis på langtids-visionen om et Metaverse.

Mark Zuckerberg oplyser også, at alle berørte medarbejdere vil få en personlig email så hurtigt som muligt.

Meta vil give de pågældende en aftrædelses-løn på 16 uger plus to ekstra uger for hvert år, de har været ansat.

Dertil kommer betaling i seks måneder af de ansattes og deres familiers sygeforsikring. Endelig vil Meta tilbyde hjælp med at finde nye stillinger.

Disse vilkår gælder for amerikanske medarbejdere. I andre lande vil Meta overholde de lokale regler for afskedigelser….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os få Odin som statsminister