Hver tredje australier dropper sociale medier

Handy lille projektor til de store billeder

(Foto: Asus)

Den taiwanesiske elektronik-gigant Asus har åbenbart ikke den store succes med at producere smartphones, selvom de både er elegante og lidt anderledes end flertallet af Android rivaler.

I hvert fald siger rygterne ude fra Asien, at Asus vil droppe sine Zen-telefoner og i stedet satse på andre områder, hvor der er flere penge at tjene.

Det er f.eks. i laptops, gamer-computere, bundkort og video-projektorer.

(Foto: Asus)

I hvert fald har Asus netop præsenteret sin nyeste ZenBeam bærbare projektor, der må være oplagt at tage med i haven, til eksterne møder eller til at vise video i en mørk baggård.

Den nye Asus ZenBeam L2 er let og lille. Den kan placeres tæt op ad den væg, den skal vise billeder på og køre i over tre timer på en opladning af det 65 Wh store batteri.

Projektoren rummer en LED-lampe med 400 lumens i lysstyrke. Det er ikke imponerende og vil derfor næppe kunne bruges med et godt resultat i højt dagslys.

ZenBeam L2 kan vise billeder i Full HD kvalitet og i mellem 40 og 120 tommers format. Der er autofokus, og LED-lampen skal kunne køre i 30.000 timer, før den skal udskiftes.

Asus ved udmærket, at mange projektorers svage led er lydkvaliteten. Den lille ZenBeam har derfor fået højttalere fra Hi-Fi fabrikanten Harman Kardon indbygget plus en 10 watts forstærker.

Billedsignalet skal komme til ZenBeam L2 via HDMI- eller USB-C kabel. Desuden er der support for Chromecast og Google Assistent med stemme-styring.

En lille Android TV boks medfølger, så brugeren har adgang til tusinder af apps inklusive bl.a. Netflix, Disney+ og Amazon Prime Video.

ZenBeack L2 måler 13,2 gange 17,2 gange 13,2 centimeter. Projektoren kommer på markedet i oktober til priser fra 699 dollars eller ca. 5.000 kroner. En officiel dansk pris er endnu ikke offentliggjort….

(Foto: Asus)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver tredje australier dropper sociale medier