Pænere tøj på 10 sekunder

Vi køber flere pc’er igen

For første gang i seks år kan alverdens pc-fabrikanter fjerne nogle af bekymrings-rynkerne i panden. Salget af pc’er er nemlig vendt fra en konstant nedtur til en lille stigning i fjerde kvartal af 2017.

Det viser nye tal fra analysefirmaet IDC, der selv havde forventet noget andet. IDC’s prognoser for oktober, november og december lød på et minus på 1,7 pct. i antal leverede laptops og desktops. Tallene viser imidlertid en fremgang på 0,7 pct.

Ifølge IDC blev der i Q4 solgt knap 70,6 millioner pc’er på verdensplan – med HP som den store vinder og Acer og Asus som de klare tabere.

HP generobrede nemlig sin globale førsteplads fra Lenovo. HP’s salg gik frem med 8,9 pct, mens Lenovo stod helt stille. Med 16,6 millioner solgte pc’er i det seneste kvartal har HP derfor en markedsandel på 23,5 pct mod Lenovos 22,2 pct.

Det globale salg af pc’er i fjerde kvartal af 2017. Kilde og grafik: IDC)

Bemærk, at tallene er globale – ikke danske. Herhjemme er Lenovo formentlig stadig nummer ét. I hvert fald indtil de danske tal for pc-salget i Q4 bliver offentliggjort.

Acer og Asus gik lige så meget tilbage, som HP gik frem. Faktisk gik det meget værre for Asus med en tilbagegang på hele 11,1 pct, mens Acers fald var 8,2 pct.

Europa og Mellemøsten (EMEA) havde en lille fremgang i salget, hvilket især skyldes laptops. Desuden har flere rapporter om manglende data-sikkerhed og hacking fået mange til at købe en ny og mere moderne pc.

IDC’s nye tal må være en opmuntring for pc-branchen som helhed. Den har oplevet konstante fald siden 2011 – med 2015 som sit værste år. Da faldt pc-salget med 8,3 pct. på årsbasis og 10,6 pct. alene i fjerde kvartal….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pænere tøj på 10 sekunder