11 tips om, hvad vi får at se med iPhone 15

Sonos spiller dobbelt så længe på batteri

(Foto: Sonos)

Det er næsten fire år siden, at Sonos præsenterede sin første bærbare højttaler – Move.

Den var både elegant og solid, men alderen er begyndt at trykke. Dels kan Move ikke spille stereo. Dels kører den ikke særligt længe på en batteri-opladning.

De skavanker sletter Sonos med sin nye Move 2, der kommer i butikkerne den 19. september til priser fra 3.700 kroner. Det er 300 kroner dyrere end den gamle model.

(Foto: Sonos)

Ligesom den første Move er efterfølgeren ret stor og tung af en bærbar højttaler at være. Især, når man sammenligner med flere konkurrenter.

Til gengæld kan nyheden spille højt og kan tale lidt af hvert. Bump, stød, regn, sne og temperatur-skift mestrer Move 2 uden at kny.

I stil med sine stationære Era højttalere har Sonos vinklet Move 2’s diskant-enheder i forhold til hinanden:

(Foto: Sonos)

På den måde kan Move 2 spille stereo og stråle musikken bredere end forgængeren. Med andre ord kan man nøjes med en enkelt boks i stedet for at investere i to.

Desuden har Move 2 fået et USB-C stik, så man f.eks. kan forbinde en pladespiller via kabel. Ellers kan man naturligvis bruge trådløst Bluetooth eller Wi-Fi til en mobil, tablet eller laptop.

Vigtigst for dem, der bærer rundt på deres højttaler, er, at Move 2 har fået mere end fordoblet sin spilletid på en batteri-opladning. Fra 11 til over 24 timer.

(Foto: Sonos)

Endelig kan Move 2 indgå i en multi-room opsætning med andre Sonos højttalere, ligesom boksen har mikrofoner til håndfri telefon-samtaler og stemme-styret betjening via Amazon Alexa eller Sonos egen digitale assistent.

Og apropos mikrofoner: Sonos kan også bruge dem til at fin-justere Move 2 til det lokale, hvor højttaleren er opstillet. Det sker ved hjælp af Sonos egen Trueplay software.

Til sidst skal vel lige nævnes, at Move 2 fås i en ny farve – oliven-grøn ved siden af de gamle hvide og sorte….

Move 2 fås nu i disse tre diskrete farver. (Foto: Sonos)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 tips om, hvad vi får at se med iPhone 15