8.000 elever i den digitale klasse

Her kommer lyden fra gulvlampen

(Foto: IKEA)

(Opdateret) IKEA har så stor succes med sit samarbejde med Hi-Fi fabrikanten Sonos, at parløbet nu udvides med sin hidtil største højttaler.

Eller højttaler – well, de fleste vil jo nok sige, at nyheden ligner en typisk IKEA gulvlampe med skærm i bambus.

Det er nyheden skam også, men samtidig er den også en trådløs Hi-Fi højttaler med teknologi fra Sonos. Det er jo heller ikke tosset.

Mange tekniske data er ikke afsløret om det nye og hidtil største medlem af IKEA’s SYMFONISK familie.

(Foto: IKEA)

Egentlig kun, at højttaler-lampen kommer til salg i januar og skal koste 260 dollars. Det svarer til ca. 1.850 kroner. En officiel dansk pris er ikke offentliggjort endnu.

Ligesom andre SYMFONISK højttalere mangler de nogle af de mere avancerede features, der kendes fra Sonos egne højttalere. Der skal jo også være en forklaring på prisforskellen.

IKEA højttalerne mangler f.eks. Sonos digitale assistent med kunstig intelligens. Det betyder, at de ikke direkte kan kontrolleres med stemmen via Amazon Alexa, Google Assistent eller Apple Siri.

Til gengæld kan de godt udnytte andre Sonos services som f.eks. en række musik tjenester, TruePlay opsætning via iPhone iOS eller trådløs parring af højttalerne.

(Foto: IKEA)

Endelig kan IKEA’s højttalere indgå i et system med Sonos højttalere eller omvendt.

IKEA lancerede sin første SYMFONISK højttaler i 2019. Den kombinerede IKEA’s design med lyd-teknologi fra Sonos.

I øvrigt kan man godt gøre sin SYMFONISK gulvlampe og højttalere dyrere end grundprisen. Man kan bare bestille nyheden med andre lampeskærme end den af bambus. De skal koste mellem 39 og 49 dollars stykket….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8.000 elever i den digitale klasse