Jabra laver verdens mest håndføre øretelefoner

Lenovo har handy konsol i super kvalitet

(Foto; Lenovo)

Selvom spil på mobilen er det største og hurtigst voksende segment i underholdnings-industrien, er et andet område det mest trendy for tiden.

Det er markedet for bærbare og handy spillekonsoller, hvor både Steamdeck, Nintendo, GPD, Razer og Asus boltrer sig. På det seneste har de dog fået konkurrence fra Sony og siden i går også fra Lenovo.

Den nye Lenovo Legion Go ser ud til at kombinere flere af fordelene fra sine rivaler plus lagt features ind, som de andre mangler. Derfor kan Lenovo nyheden meget vel vise sig at være markedets bedste.

Skærmen er f.eks. hele 8,8 tommer stor. Den er af LCD-typen og kan vise grafik i imponerende QHD+ kvalitet med 1.600 gange 2.560 punkter.

(Foto; Lenovo)

Dertil kommer en rigtig hurtig billede-opdatering – refresh rate – på 144 gange i sekundet (Hz). Det kan sikre et flydende spil helt uden hak undervejs.

Ganske avanceret er også, at touch-skærmen på Legion Go kan justeres i forskellige opløsninger. De går fra 800 til 1.600 punkter, så man kan indstille sit mobilspil helt præcist med den grafik, det er lavet til.

På samme måde er det muligt at skifte refresh rate på den bærbare konsol. Den kan skrues helt ned til 60 Hz, hvilket kan begrænse over-hurtige billeder, når man spiller et grafisk krævende game.

Den nye Lenovo Legion Go kører med Windows og rummer en AMD Ryzen Z1 processor. I den dyreste version har den AMD Z1 Extreme grafik med billeder i RDNA 3 grafik. Så går det altså stærkt.

(Foto; Lenovo)

 

Standard er 16 GB hurtig DDR5x RAM og1 TB lager, hvilket burde være nok til selv ret store spilbiblioteker. Får man alligevel plads-problemer, kan lageret udvides med op til 2 TB via et microSD kort.

Lenovo har lånt ideen med aftagelige controllere fra Nintendo Switch og er den eneste i pc / Windows-sektoren med den feature. Lenovo kalder den selv TrueStrike.

Brugeren har rådighed over i alt 10 udløsere – shoulder-triggere – som han eller hun kan skræddersy til sine behov. Smart er også, at TrueStrike er udstyret med scroll-hjul, sådan som man kender det fra computermus.

Dertil kommer, at Lenovo har ladet sig inspirere af Valves Steam Deck og indbygget et touchpad. Det arbejder sammen med Hall-effekt joysticks og et udvalg af knapper, hvis funktion man selv kan indstille.

Med så mange kræfter puttet ind i en lille æske kan Lenovo Legion Go selvfølgelig få samme varme-problemer, som man også kender det fra gamer-telefoner.

Lenovo har derfor integreret et kølesystem I konsollen, der både består af ”damp-kamre” og af en blæser. Sidstnævnte skal heldigvis ikke være voldsomt støjende med sine 25 dB.

Kommunikation med omverdenen foregår trådløst via Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.2 eller over kabler til to USB-C porte og et 3,5 millimeter jackstik til hovedtelefon. USB-stikkene følger den seneste nye 4.0 standard og kan arbejde med DisplayPort 1.4 grafik.

Indendørs ligger et batteri på 49,2 Wh, der kan fyldes hurtigt op med 65 watt. I praksis betyder det, at man lade op fra 0 til 70 procent på 30 minutter.

(Foto; Lenovo)

Endelig skal nævnes, at Lenovo Legion Go kommer med en særlig udgave af Windows 11 Home:

Det har en ekstra overflade – Legion Space – hvor man kan starte alle sine spil og apps fra. Her er også spil-relaterede indstillinger, som man ikke vil finde i det normale Windows på pc’en.

Lenovos spændende nye håndholdte spillekonsol ventes at lande i danske butikker til den 31. oktober. Det bliver til priser fra 799 euro eller ca. 6.000 danske kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jabra laver verdens mest håndføre øretelefoner