Hvis du vil peppe Galaxy Flip5 lidt op

2023 giver værste mobilsalg i ti år

(Foto: Thai Nguyen / Unsplash)

Det går rigtig dårligt med salget af nye smartphones. Ikke kun i Danmark, men også globalt.

Som situationen ser ud her i ottende måned, bliver 2023 det dårligste år for mobilsalg siden 2013.

Antallet af telefoner, der bliver købt i år, ventes at blive 1,15 milliarder. Det er seks procent færre end i 2022.

Det viser de nyeste prognoser fra analysefirmaet Counterpoint Research.

Hvornår udviklingen vender, er analytikerne forsigtige med at forudsige. Det sker i hvert fald ikke før i andet kvartal næste år.

Den største nedgang sker i Nordamerika, Kina og Asien som helhed, men også mobilsalget i de fleste europæiske lande er på retur.

Den negative stemning mærker man til gengæld slet ikke i Apples hovedkvarter i Silicon Valley. Snarere tværtimod.

Apple kan nemlig meget vel erobre den globale førsteplads i 2023 fra Samsung. Det ville være første gang i historien, at iPhones placerer sig som nummer ét i et helt år.

Meget vil komme an på, hvordan publikums reaction bliver på de fire nye iPhone 15 modeller, der har verdens-premiere i midten af september.

Apple lever nemlig højt på, at folk fortsat køber dyre telefoner i stor stil. Premium segmenter vinder konstant markedsandele i forhold til mellem- og budget-klassen, vurderer Counterpoint.

Desuden er iPhone 14 Pro Max den mest populære smartphone i Kina, hvor der ellers er mange lokale konkurrenter i de dyre klasser – både Huawei, Honor, Xiaomi, OPPO og OnePlus.

“Aldrig før har Apple ligget så tæt på førstepladsen i verden som lige nu. Forskellen til Samsung svarer kun til nogle få dages smartphone salg i verden,” forklarer Jeff Fieldhack. Han er Research Director for Counterpoint i USA….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis du vil peppe Galaxy Flip5 lidt op