Her er årets hits i Apple apps

OnePlus er nu nr. 3 i Danmark

(Foto: OnePlus)

Det er ikke nogen hemmelighed, at Huawei har problemer på grund a boykotten fra teleselskaber og regeringer samt udelukkelsen fra at bruge Googles online services på sine smartphones.

Til gengæld har det været ret åbenlyst, at OnePlus er på vej stærkt frem i Danmark. Med tre nye mobiler i de billige budgetklasser kan OnePlus nu konkurrere direkte med markedets store spillere.

Denne trend bliver nu bekræftet af nye tal fra det internationale analysefirma Counterpoint Research.

De viser, at OnePlus har mere end fordoblet sit salg af smartphones til danskere i årets tredje kvartal. Det vil sige i juli, august og september.

Det placerer nu OnePlus som det næststørste Android mærke efter Samsung. Totalt set er OnePlus markedets nummer tre i mobiltelefoner. Apple er fortsat den klare nummer ét i Danmark.

I tredje kvartal var OnePlus Nord modellen danskernes mest populære Android telefon i den øvre mellempris klasse. Det er mobiler, der koster mellem 250 og 399 dollars.

Ifølge analytikerne fra Counterpoint har OnePlus erobret 38 procent af markedet for Android telefoner i den øvre mellemklasse på det danske marked. Det er sket takket være OnePlus Nord modellen. (Foto: )

 

I dette Android segment sidder OnePlus Nord på 21 procent af det danske marked, viser de nye tal fra Counterpoint Research.

I efteråret var OnePlus også det næststørste mærke i 5G telefoner i Danmark. Kun Samsung var større.

På det tidspunkt var Apple endnu ikke kommet på markedet med sine nye iPhone 12 modeller. De dukkede først op i danske butikker i oktober og november.

iPhone 12 vil uden tvivl vende op og ned på 5G markedet i Danmark. Tallene for fjerde kvartal vil nok se noget anderledes ud.

OnePlus udvidelse af sit repertoire ser ud til at være til stor gavn for det kinesiske mærke, der begyndte som den frække ”flagship killer” for nogle år siden.

I dag har OnePlus selv telefoner i de dyrere prisklasser, hvor Samsung, Apple og Huawei hidtil har siddet på danskernes pengepung.

Sådan ser salgs-udviklingen for Android telefon i mellemklassen ud på det danske marked gennem det seneste år. (Infografik: Counterpoint Research)

 

De tre nye Nord mobiler nede i mellem- og budget-klassen gør nu OnePlus til en meget bredere leverandør, der nævnes i samme åndedrag som Samsung.

Formentlig vil Samsung også udpege OnePlus som sin værste rival på det danske marked. Bortset fra Apple naturligvis.

Ifølge analytikerne fra Counterpoint klarer OnePlus sig fortsat fint i den såkaldte ”premium” klasse. Det vil sige mobiler til over 400 dollars, som hos OnePlus er 8’er familien.

OnePlus er således det næststørste Android mærke blandt de dyrere smartphones. Her har OnePlus 8 en markedsandel på 19 procent, mens Samsung har 53 procent med sine Galaxy S20 og Galaxy Note20 telefoner.

OnePlus’ stærke fremgang på det danske marked er interessant, fordi mærket ikke nævnes blandt de fem til otte største på verdensplan.

Heller ikke på hjemmebanen i Kina hører OnePlus til de største. Her ligger OnePlus’ to søster-mærker OPPO og Vivo med langt højere markedsandele.

Omvendt ligger OnePlu foran sine søskende i Vesteuropa. Både i Finland og Holland var OnePlus det klart hurtigst voksende mobiltelefon mærke i juli, august og september, hvor de seneste nye tal stammer fra….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er årets hits i Apple apps