OrbitKey skaber orden omkring din pc

Huawei er nu nummer 1

(Foto: Huawei)

Verden er af lave. Sådan vil mange sikkert opleve denne dagens styre nyhed i mobilverdenen.

Hvordan kan det lade sig gøre, at en fabrikant, som er blevet sortlistet af USA og prøver at klare sig med et eget styresystem i konkurrence med Android og iOS, lige pludselig blive verdens største?

Det er et vældig godt spørgsmål, som nok vil blive diskuteret intenst på chef-etagerne i mange teleselskaber verden over.

Huawei har nemlig overhalet Samsung som verdens største smartphone fabrikant og er nu for første gang nummer ét på globalt plan.

I det seneste kvartal – april, maj og juni – solgte Huawei 55,8 millioner mobiltelefoner. Samsung kunne kun afsætte 53,7 millioner. Apple gled ned på en tredjeplads med xxx mio. solgte iPhones.

Det er mere Samsungs svaghed end Huaweis styrke, at sidstnævnte nu er verdens største smartphone fabrikant for en stund. (Grafik: Canalys)

De opsigtsvækkende tal stammer fra analysefirmaet Canalys, der måler på, hvor mange enheder en fabrikant sælger ind til distributører og forhandlere.

De viser reelt set ikke, hvor mange smartphones forbrugerne – altså os – har købt i det seneste kvartal. Telefonerne kunne jo ligge på lager i ”kanalen”.

Det bliver spændende at se, om Canalys’ konkurrenter blandt analyse-firmaerne kommer frem til samme resultat.

Til gengæld er det næppe en stor overraskelse, hvis man har fulgt Huaweis udvikling og udmeldinger i de senere år.

Det har altid være Huaweis mål at blive nummer ét i verden. Den kinesiske kæmpe er allerede klodens største leverandør af teleudstyr generelt.

Nu har Huawei samme position i smartphones, som er den allerbedste platform at markedsføre sig på. Bedre end 5G netværk, som Huawei bliver udelukket fra i det ene vestlige land efter det andet.

Samsung er hårdt ramt af, at folk ikke har købt så mange mobiltelefoner som normalt, mens Corona pandemien har raset. (Foto: Samsung)

For tre år siden sagde Huawei, at selskabet ville overhale Samsung og blive verdens største i smartphones i 2021 eller senest i 2022.

Da Huawei af politiske grunde blev udelukket fra at købe Googles populære apps til sine smartphones, indrømmede firmaets topledere, at det nok ville blive meget svært at nå dét mål. Tidligere i år talte Huawei sågar om, at kampen nu var for at overleve.

Hvordan kan det så lade sig gøre, at Huawei nu pludselig lander på førstepladsen. Ovenikøbet med et styresystem på sine nye mobiler, der mangler mange af de apps, som vi alle bruger på vores telefoner?

Huawei falder mindre end rivalerne
Huaweis fremmarch skyldes to ting – Kina og et svagt mobilmarked.

Kineserne har været meget loyale over for Huawei, der nu står for 72 procent af alle de smartphones, som sælges i det store land. Det er 12 procent flere end for et år siden.

Det er en utrolig dominans, for tænk på hvor mange andre store kinesiske mobilfabrikanter der findes.

Her ses Huaweis salgs-udvikling ud i tal. I det seneste kvartal solgte Huawei næsten tre af fire mobiltelefoner på det kinesiske marked. (Grafik: Canalys)

Lad mig blot nævne navne i flæng som OnePlus, Xiaomi, Vivo, OPPO, Redmi, Motorola og Lenovo.

Flere af dem er blandt verdens fem største, men tilsammen sælger de meget mindre end Huawei alene. Især i Kina.

På verdensplan stod der Huawei på 28 procent af alle de smartphones, folk købte i april, maj og juni. Eller rettere – Huawei, Honor eller Nova, for Huawei sælger sine mobiler under flere varemærker.

Den anden grund er, at folk som følge af Corona krisen har købt meget færre mobiler end normalt. Sådan har det ikke været i Danmark, men de fleste andre steder i verden.

Andet kvartal af i år har været en katastrofe for Samsung, skriver analytikerne fra Canalys. Salget af Galaxy telefoner faldt på verdensbasis med 30 procent.

Huaweis globale salg dalede kun med otte procent. Forskellen på 22 procent var nok til, at Huawei overhalede Samsung.

Mens COVID-19 virusset raser, har amerikanerne mistet lysten til at købe en ny mobiltelefon. (Foto: Andrea Piaquadio / Pexels)

Amerikanerne holdt op med at købe mobiler
Huaweis telefoner bliver praktisk talt ikke solgt i USA, der trods alt er verdens næst-største mobiltelefon marked efter Kina.

Det går Huaweis globale fremgang desto mindre imponerende: Man kan blive verdens nummer ét uden at sælge produkter til amerikanerne.

Sjovt nok er Samsung den store taber på globalt plan, men vinderen i USA:

Nye tal  fra et andet analyse-firma – Counterpart Research – afslører nemlig, at Samsung var den mindst berørte mobiltelefon fabrikant, da amerikanerne holdt op med at købe nye smartphones i april, maj og juni

Samsung har mistet mindst salg på dert amerikanske marked. Meget værre ser det ud for Apple, Motorola og OnePlus. (Grafik: Counterpoint Research

Salget i USA faldt med hele 25 procent – en fjerdedel – i årets andet kvartal.

Årsag: Butikkerne, hvor amerikanerne normalt køber deres elektronik, var lukket på grund af Corona.

Stærkest tilbage gik det for kinesiske fabrikanter som OnePlus (minus 60 procent), Motorola (-62 pct) og ZTE (-68 pct).

Apple, der jo har hjemmebane i USA, måtte notere en tilbagegang på 23 procent i salget af iPhones, mens Samsung kun faldt med 10 procent.

Sjovt, at man sådan kan gå frem ved at gå mindst tilbage….

Apple relativt billige iPhone SE har speedet salget af iPhones op på det kinesiske marked. (Foto: Apple)

Apple vinder frem i Kina
Hvad der får hele det mobile verdensbillede til at se helt forvirrende ud, er, at Apple tilsyneladende er den helt store vinder i Kina.

Selvom Huawei er altdominerende på sin hjemmebane, var Apple det hurtigst voksende mobilmærke på det kinesiske marked.

Ifølge det kinesiske analysefirma Cinno gik salget af nye iPhones frem med hele 225 procent i marts, april og maj.

De amerikanske analytikere fra Counterpoint Research er enige med Cinno i, at Apple går stærkest frem i Kina af alle de større mobilmærker, men ”kun” med 32 procent.

Kineserne har fået seriøst smag for iPhones igen, efter at Apple har sænket sine høje priser og lanceret den lille iPhone SE model, der ligger prismæssigt tættere på, hvad kineserne vil betale for en smartphone.

I andet kvartal af 2020 var Apple det fjerde-største mobiltelefon mærke i Kina med et salg på 13 millioner enheder.

Større end Apple var kun de kinesiske Huawei, Vivo og OPPO. Til gengæld overhalede Apple Xiaomi, der længe har ligget som verdens fjerde-største smartphone fabrikant….

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OrbitKey skaber orden omkring din pc