Genbrugs-laptops er et hit hos studerende

Bolia flytter DJ-pulten ind i den pæne stue

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

Pladsen bag disc-jockey-pulten på et diskotek er normalt et virvar af plader, ledninger, cola-dåser, mens selve DJ-pulten er meget funktionelt indrettet med masser af knapper og et generelt råt design med små blinkende lamper.

Den danske Bolia kæde af møbel-butikker mener imidlertid, at DJ-udstyret sagtens kan pakkes mere elegant ind, så det kan indgå som en pæn del af stuens, teenage-værelsets eller gildesalens øvrige møblement.

Bolia har derfor indgået et samarbejde med japanske Pioneer, der er en af verdens største fabrikanter af professionelt DJ-udstyr.

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

Målet har været at skabe en eksklusiv møbel-kollektion, der udvisker grænserne mellem den pulserende klub-scene og hjemmets beroligende atmosfære.

Resultatet er de nye Bolia Cord DJ møbler, der fremtræder i naturlige træ-materialer, organiske former og dæmpede farver. Noget helt andet, end man forestiller sig på et diskotek med bankende højttalere og blinkende lysshows.

Cord DJ kombinerer skandinaviske og japanske design-traditioner. F.eks. er højttalerne gemt diskret bag flettede papirsnore, der lader tonerne passere forvrængningsfrit igennem.

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

Den nye møbelserie er tegnet af de tyske designere Hertel & Klarhoefer i Berlin. Møblerne bliver håndbygget i Europa af naturlige og FSC-certificerede materiale som f.eks. massiv eg.

Bolia har samtidig sikret, at pultene er funktionelle i den daglige brug. For eksempel er alle kabler skjult, og møblerne indeholder mange praktiske hylder og opbevarings-pladser.

Bolias Cord DJ 1 enhed passer til det nye Pioneer DJ Opus Quad stand-alone system, mens det større Cord DJ 2 møbel er designet til to Pioneer DJ CDJ-3000 afspillere og en Pioneer DJM-A9 mixerpult.

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

Topmodellen hedder Cord DJ 4, og den har plads til hele fire Pioneer CDJ-3000 afspillere og en fælles DJM-A9 mixer.

Alle Cord DJ modeller fås enten sort-bejdsede eller i den naturlige træ-look. Modellerne er fritstående og passer derfor både til private hjem, diskoteker, boutique-hoteller, skoler eller cocktail-barer.

Bolia er en dansk design-virksomhed med oprindelse i Aarhus. I dag har kæden 82 egne bolig-butikker i 10 europæiske lande samt webshops i 30 lande. Bolia ejes af Jysk koncernen….

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

(Foto: Henrik Bülow / Bolia)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Genbrugs-laptops er et hit hos studerende