X får video- og stemme-opkald

Her er Xiaomis supertynde foldemobil

Her er Xiaomis supertynde foldemobil

Nu er det efterhånden ikke længere nok bare at have en foldetelefon i sit program. Klap-mobilen skal også kunne noget særligt I forhold til de stadig flere konkurrenter på markedet.

I morgen mandag den 14. august har Xiaomi verdens-premiere på sin tredje generation af Mix Fold 3. Det foregår i Kina, hvor telefonen nok også vil blive solgt i første omgang.

Xiaomi har ikke den store tradition for at markedsføre sine dyre topmobiler på det danske marked. Lad os håbe, at det ændrer sig med den nye Mix Fold 3.

Her er Xiaomis supertynde foldemobil

Som den vigtigste nyhed i Mix Fold 3 fremhæver Xiaomi selv, at det er markedets tyndeste folde-mobil. Telefonen er kun 4,93 mm tyk I udfoldet tilstand. Når den er klappet sammen, måler den 9,8 mm.

Den slanke linie har Xiaomi opnået via et helt nyudviklet hængsel, der er fremstillet af ultra-hårdt stål.

Hængslet er sat sammen af tre dele og er testet af tyske TÜV Rheinland til at kunne klappe op og i mindst 500.000 gange uden problemer.

I udfoldet tilstand står man med et otte tommers display i 2K kvalitet. Her er Xiaomis supertynde foldemobil

Samme stål benytter Xiaomi også I rammerne omkring de to skærme. Det sikrer, at Mix Fold 3 er meget solid og holdbar. Desuden skal nyheden være den eneste foldemobil på markedet, der opfylder de skrappe IP68 specifikationer for at være vand- og støvtæt.

Mix Fold 3 kommer med et stort indre AMOLED display på hele 8,02 tommer. Det har 2K grafik-opløsning og hurtig billed-opdatering på 120 Hz.

Lysstyrken er på imponerende 2.600 nits, så det skulle være muligt at se selv små detaljer i billedet I direkte sollys.

Kameraer er der hele fire af på ryggen, hvilket også må være en rekord for foldemobiler. Blandt dem er hoved-objektiv på 50 megapixel og en zoom med periskop teknologi. Tyske Leica har hjulpet med software og linse-optimering.

(Foto: Xiaomi)

Det indbyggede batteri i Xiaomi Fold 3 er på 4.800 mAh. Det skal kunne holde den store telefon kørende i 1,3 døgn uden opladning.

Når det så sker, foregår det hurtigt med 67 watt via USB-C kabel eller 50 watt trådløst.

Endelig skal nævnes motoren i den nye foldemobil. Det er en tunet – over-clocked – Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2. Den assisteres af op til 24 GB hurtig DDR5X RAM og et lager på 1 TB.

Prisen er ikke lækket endnu, men Mi Fold 3 bliver uden tvivl dyr. Helt i klasse med Samsungs nye Galaxy Z Fold5….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

X får video- og stemme-opkald