WhatsApp får omsider video beskeder

Flygel skifter udseende efter flere hundrede år

(Foto: Whipsaw)

Traditionen gennem flere hundrede år har været, at flygler var de store vandret stående klaverer – på engelsk ”grand pianos.”

Til gengæld var et almindeligt piano opretstående. Det var sådan et, som mange af os voksede op med i et hjem med klaver.

Nu har det californiske design-firma Whipsaw sat sig for at bryde traditionerne noget så eftertrykkeligt. Ravenchord er markedets første flygel på højkant.

(Foto: Whipsaw)

Pladsbesparelsen er selvfølgelig stor i forhold til et “gammeldags” koncert-flygel, der normalt fylder flere kvadratmeter på scenen eller i husets stue.

Det visuelle indtryk er også helt anderledes. Ravenchord minder om en stor vinge, man kan stille op ad en væg, hvor det nærmest ligner en skulptur.

Den effekt bliver forstærket af, at Whipsaw har anbragt LED-lamper bag hver eneste streng. På den måde får pianisten sit helt eget lysshow. Måske ikke seriøst nok for en klassisk pianist, mens jeg er helt sikker på, at Elton John ville elske det.

(Foto: Whipsaw)

Grundlæggende fungerer Ravenchord ellers som et konventionelt flygel. Taster på klaviaturet er de samme. Det samme er fodpedalerne. Den store forskel er bare, at strengene nu sidder på højkant – ikke vandret.

Det lodrette design fjerner også noget af den mystik, som publikum ofte føler, når de ser det store sorte eller hvide flygel i koncertsalen.

I Ravenchord kan man se alt, hvad der foregår – og hvad det er, som skaber musikken. Hamre, dæmpere og de mange metalstrenge og træ-kabinettet med sine forstærkninger osv.

(Foto: Whipsaw)

 

Whipsaw med base i San Francisco vil ikke afsløre, om en af de verdenskendte piano-byggere vil tage Ravenchord op i sit program. Heller ikke, om berømte pianister og musikere har bestilt et eksemplar til sig selv.

Naturligvis er prisen også hemmelig, men billigt bliver det opretstående flygel næppe.

Men mon ikke, vi snart får noget mere at vide om det….

(Foto: Whipsaw)

(Foto: Whipsaw)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WhatsApp får omsider video beskeder