OnePlus åbner sig meget snart

Stadig lukket i EU for Threads

(Foto: Gizchina)

Det kunne se ud, som om Metas og Facebooks nye Twitter konkurrent er en kæmpesucces.

Bare ikke i EU og Danmark, hvor det nye sociale medie ikke kan downloades på grund af Facebooks uenighed med EU om overførsel af personlige brugerdata til data-centre i USA.

Lige inden weekenden skal Threads have nået 100 millioner. Dermed nærmer Meta-udspillet sig hurtigt Twitters omkring 400 millioner aktive brugere om måneden. Uden at have Europa med.

Desuden kan Twitter også mærke Threads’ ånde i nakken på en anden måde. Reklame-omsætningen på Twitter er nemlig halveret i de senere måneder.

Mange europæiske interessenter har forsøgt at få fat på Threads ved at benytte et Virtual Private Network (VPN) eller bruge venner i USA til at downloade app’en til iPhone eller Android, når de nu ikke selv havde adgang.

Millioner af EU-borgere venter utålmodigt op at få lov til at downloade Threads ved siden af Twitter på deres mobiltelefon. (Foto: Weibo)

Meta-gruppen har været klar over smuthullerne, men fortæller, at man har sørget for, at Threads app’ens indhold, notifikationer og profiler ikke vil fungere ordentligt, hvis man prøver at snyde.

Man kan undre sig over Metas og Mark Zuckerbergs fortsatte udelukkelse af europæerne, når de samtidig understreger, at ”Europa er et meget vigtigt marked.”

I den forløbne uge er EU og USA desuden blevet enige om en ny aftale, der tillader, at data fra Europa igen kan sendes til USA.

Netop den manglende aftale har været en årsag til, at EU for nylig Facebook en milliard-bøde for overtrædelse af de europæiske GDPR-regler for beskyttelse af den personlige frihed.

Mark Zuckerberg og co. ønsker dog tilsyneladende at se den nye aftale træde i kraft og fungere, inden europæerne får adgang til Threads og formentlig kan være med til at fordoble Twitter-rivalens brugertal.

Elon Musk kan få alvor mærke Threads’ ¨ånde i nakken- Reklame-omsætningen på Twitter er halveret i de seneste uger. (Foto: Gizchina)

Lige nu kan Threads downloades i 100 lande verden over inklusive USA og Storbritannien, der som bekendt ikke længere er medlem af EU.

Threads fungerer som en udvidelse af Instagram og derfor trækker data fra det populære billed-baserede sociale medie.

Instagram er sammen med sine søstermedier Facebook, WhatsApp og Messenger i EU-vogternes særlige søgelys. Problemet er især personificerede reklamer.

Derfor kan det meget vel ske, at Threads skal have en særlig tilladelse fra EU, hvilket kan forsinke en europæisk lancering yderligere.

Lige nu er der heller ikke så meget at lade sig imponere af i Threads – ud over, at det er en direkte konkurrent til Twitter og Elon Musk.

Threads er slet ikke komplet som app endnu. Der mangler f.eks. muligheden for at bruge hash-tags ligesom i Instagram. Desuden skal direct mails (DM) først være på vej til Threads….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus åbner sig meget snart