Lynhurtig luksus laptop

Motorola folder sig ud

(Foto: Motorola)

Motorola har længe været den eneste konkurrent på det danske marked til Samsungs succesrige Galaxy Z foldetelefoner.

Desværre har Motorolas markedsføring været for ringe og razr mobilen både for dyr og for svagbrystet med hensyn til ydelse contra pris.

Nu er tiden kommet, hvor flere fabrikanter har vist og en på vej med egne foldetelefoner. Derfor er det lige nu, hvor Motorola skal markere sig for at have en chance.

Meget kunne tyde på, at Motorola har lyttet til kritikken. De to nye razr 40 modeller, som havde verdens-premiere i aftes, leverer flere positive overraskelser inklusive en attraktiv pris.

(Foto: Motorola)

Ikke overraskende er det den dyrere razr 40 ultra, som tiltrækker sig mest opmærksom, selvom den ”almindelige” razr 40 til lavere bestemt er værd at kigge på.

Det første, man lægger mærke til på ultra modellen, er dens meget store display på ydersiden. Ingen anden foldemobil på markedet har noget lignende.

Skærme er på 3,6 tommer og i OLED teknologi. Det betyder, at man virkelig kan bruge den til noget fornuftigt, når telefonen er lukket. Displayet kan vise 1.066 gange 1.056 punkter eller 413 pixels pr. tomme.

Det indre display, der kan klappes sammen på midten, er af den fleksible pOLED type. Når det er foldet ud, måler det 6,9 tommer. Dermed er det på størrelse med en lille tablet.

(Foto: Motorola)

Hvad der er nok så opsigtsvækkende er, at Motorola razr 40 ultra har et ekstremt hurtigt display. Med en billed-opdaterings-frekvens på hele 165 Hz ligger det i klasse med de skrappeste gamer-mobiler på markedet.

Billedet vises med 2.840 gange 1.080 punkter, og det er HDR10+ kompatibelt.  Fint til spil og video.

Hele herligheden måler 88,4 gange 74 gange 15 mm i lukket tilstand og 171 gange 74 gange 7,0 mm åben. Det er handy i bogstavelig forstand.

razr 40 er IP52 godkendt, hvilket ikke er imponerende. Telefonen kan derfor godt tåle almindeligt dansk regnvejr, men man skal nok ikke have telefonen liggende lige ved siden af en pool eller tage den med i brusebad.

Den almindelige razr 40 har et noget mindre ydre display end ultra modellen. (Foto: Motorola)

Og apropos det holdbare. Motorola har anbragt ridsefast Gorilla Glass Victus over displayene på både inder- og yderside. Det er godt, fordi razr 40 med sin beskedne størrelse typisk vil lande i en lomme med alle mulige andre ting i.

Nok så interessant er, at Motorola tilsyneladende er lykkes med at udvikle et hængsel, der virkelig kan bruges til noget. Netop det mekaniske hængsel mellem foldemobilens to halvdele er ofte archilles-hælen på denne type telefon.

Ifølge de første meldinger om razr 40, kan Motorola-mobilens skærm vinkles lige præcist, som brugeren finder det bedst.

Man kan f.eks. lægge telefonen på et bord og så bruge en enkelt håndbevægelse i luften til at få taget et selfie-billede af sig selv.

(Foto: Motorola)

Indendørs i razr 40 ultra sidder en Qualcomm Snapdragon 8+ Gen 1 processor med 8 GB RAM og 256 GB lager som standard.

Det er umiddelbart lidt skuffende, for andre toptelefoner fra Android-lejren er nået frem til den nyere og stærkere Gen 2 version.

Motorola har imidlertid en god begrundelse – længere spilletid på en batteri opladning. Gen 1 motoren kan hente en hel dags anvendelse ud af det indbyggede 3.800 mAh batteri. Det vil Gen 2 varianten ikke kunne.

Batteriet kan i øvrigt lades rimelig hurtigt op med 30 watt via kabel, ligesom det er muligt at hælde ny energi på razr 40 ad trådløs vej.

(Foto: Motorola)

Motorolas valg af kameraer er til gengæld ret almindelig. På bagsiden sidder et hoved-objektiv på 12 megapixel med en lysstærk blænde på f/1.5 plus en vidvinkel med makro på 13 MP. Selfie-skyderen på fronten indeholder en 32 MP billedsensor.

Motorola vil lancere razr 40 i tre forskellige farver – Infinite Black, Glacier Blue og Viva Magenta. Sidstnævnte er udstyret med en bagside af vegant læder.

Den første version, der lander i Danmark er razr ultra. Den kan købes fra i dag til priser fra 8.900 kroner.

Standard-modellen razr 40 dukker først op om nogle uger og skal koste 6.700 kroner….

(Foto: Motorola)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynhurtig luksus laptop