Danskerne sviner ikke vildt med CO₂

Når fortid bliver til fremtid

Det har ligget længe i luften, at Motorola ville forsøge at give sin måske mest ikoniske mobiltelefon gennem historien et comeback. Folde-mobilen Razr, der var et kæmpehit for 15 år siden – før iPhonen kom – skal have et nyt liv.

Nu er det så blevet en realitet. I løbet af sidste nat dansk tid holdt Motorola verdens-premiere over Razr 2 i Californien. Den ligner sig selv. Igen en folde-mobil, men her med to displays.

Den ydre OLED skærm er på 2,7 tommer og 600 gange 800 punkter. Den er nok primært til opdaterinrg, notifikationer osv. Den indre OLED skærm på 6,2 tommer derimod er interessant. Den er på 6,2 tommer og i 21:9 format. Den er fremstillet af fleksibelt pOLED,, der kan foldes på midten. Displayet har en lidt underlig grafisk opløsning 2.142 gange 876 punkter.

Den ligner sig selv fra for 14 år siden. Den nye version 2 af Motorolas gamle Razr bestseller. (Foto: Motorola)

Processoren er en mellemklasse Snapdragon 710, der assisteres af 6 GB RAM og 128 GB lager. Dertil kommer et ret lille batteri på 2.510 mAh. Heldigvis kan det lades op hurtigt med 15 watt. Ellers ville det nok hurtigt løbe tør.

Den oprindelige Motorola Razr var ikke ligefrem billig i direkte sammenligning med dens rivaler fra Ericsson, Nokia, Alcatel osv. Alligevel blev den et kæmpehit dengang i begyndelsen af det nye årtusinde. Ligefrem trendy, fordi den var så lille og fræk med sit touch tastatur. 130 millioner eksemplarer solgte Motorola dengang.

Det kan godt være, at den nye Motorola Razr anno 2019 også er cool og trendy. Det er den i hvert fald at se på. Men en bestseller bliver den næppe. Det sørger alene en pris på 1.500 US dollars for. Inden den når til Danmark, bliver det nok 12.000 kroner eller mere.

Det er mange penge at betale for et fleksibelt OLED display. For resten af Razrs specifikationer er ikke til mere end pris på under det halve eller en tredjedel.

Når Razr er klappet sammen, står man omsider med en smartphone, der er rigtig handy. (Foto: Motorola)

Men ok – Razr er født som et nyt design ikon, og telefonen vil vække opsigt hos alle, der tager den op ad lommen eller tasken. Tænke sig, at man i dag kan købe en lille smartphone. Ellers bliver andre moderne mobiler hele tiden større og større.

Når Motorola nyheden er klappet op, står man med en meget aflang smartphone. Lidt i stil med, hvad vi kender fra Sonys Xperia 1 og 5 telefoner. Bare meget slankere. Razr måler nemlig kun 6,9 millimeter i tykkelse i udfoldet tilstand.

Måske det bedre beskrives i eksakte tal. Klappet op er Motorola Razr 172 millimeter lang (6,8 tommer). Foldet sammen, måler den så kun 72 gange 94 gange 14 mm. Det kan man da kalde handy og kompakt.

På kamera-siden skuffer Razr ligefrem. To linser er alt, hvad der er blevet plads til. En selfie-skyder på fronten med en 5 megapixel billedsensor og en blitz inde i skærmen – og et enkelt 16 MP kamera på ryggen. I denne prisklasse er tre, fire eller fem kameraer det gængse i dag.

Når Razr er klappet op, står man med et meget aflangt touch display på 6,2 tommer. Skærmens 21:9 format gør den rigtig god til at se nye Hollywood film på, når man holder telefonen vandret. (Foto: Motorola)

Derudover har Motorola Razr standard ting som Dual Band Wi-Fi, GPS, NFC til trådløs betaling og USB 3.0 port, Et fysisk SIM kort findes ikke – i stedet bruger man de nye eSIM typer.

Razr kører med den såkaldte Manila version af Android 9 Pie. En opgradering til Android 10 kommer nok senere.

Motorolas folde-mobil kommer til salg på det amerikanske marked dagen efter jul – den 26. december. I butikkerne lander Razr først den 9. januar næste år. Det bliver med et sæt gode hovedtelefoner med i prisen. De bruger kabel og USB-C stik.

Hvad der sker  i Danmark, har Motorola endnu ikke oplyst. Men interesserede kan skrive sig op på Motorolas danske hjemmeside for at modtage yderligere information….

(Artiklens indledningsfoto: Motorola)

Motorola oplyser ikke, om Razr er vandtæt efter IP-reglerne. I stedet siger man, at telefonen”er stænk-sikker med vand-afvisende nano-coating.” (Foto: Motorola)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne sviner ikke vildt med CO₂