Acer vil være nummer ét til spil

Hvor er mon elcyklens batteri?

(Foto: Quello)

De fleste elcykler ligner, hvad de er – en elcykel. Tungere og mere klodsede at se på end klassiske sportscykler til rugbrøds-motor.

OK – elcykler er blevet meget slankere i de senere år. Helt gemme batteriet er det dog ikke lykkedes hos særligt mange. I hvert fald er stellet noget tykkere.

Derfor ruller britiske Quello ud med en artig overraskelse i skikkelse af de nye Quello Varsity Oxford og Edinburgh elcykler. For, hvor mon batteriet er blevet af?

I dette store baghjuls-nav sidder både elmotor, batteri, GPS, Bluetooth og elektronik til at styre elcyklen. (Foto: Quello)

 

Det sidder sammen med elcyklens øvrige elektronik gemt i baghjulets navn. Det er fremstillet af Zehus og er noget større end normalt.

Andet kan man vel heller ikke forvente, når den runde boks inde i midten af baghjulet rummer både en 250 watts motor, batteri, GPS, Bluetooth og diverse sensorer til at overvåge kørsel og cyklist.

Ideen er – som hos andre intelligente elcykler – at cyklisten starter ved at træde i pedalerne selv.

Sådan lader man den sporty elcykel op. (Foto: Quello)

 

Derefter overlader han eller hun resten til cyklens elektronik, som automatisk beregner den elektriske assistance, der er brug for til ethvert givet tidspunkt. Opad bakke, nedad bakke, modvind og medvind.

Quello er normalt Englands største fabrikant af klassiske én-gears cykler.  Det racer-lignende design har man overført til Varsity Electric. Ikke kun i den slanke fremtræden, men også i teknikken.

Den nye elcykel kommer nemlig med kun ét gear. Det gør så samtidig, at cyklen kan bygges med mere enkel mekanik og med lavere egenvægt.

Quello har indbygget flere smarte nye features. Hvis man f.eks. roterer pedalerne baglæns under almindelig kørsel på flad vej, vil elektronikken straks begynde at bruge rotationen til at oplade batteriet.

Varsity Oxford Electric dur ikke til de lange cykelture, selvom dens udseende sagtens kunne formidle det indtryk:

Med 250 watt motor, et drejningsmoment på 40 Nm og en topfart på 25 kilometer i timen egner den elektriske nyhed sig bedre til kørsel i byen.

Den strategi bliver bekræftet af, at man kun kan opnå en rækkevidde på 60 kilometer. Det betyder, at man ofte skal holde udkig efter en stikkontakt til opladning af cyklens batteri.

Helt vildt dyre er Quellos Varsity Oxford elcykler heller ikke. Regn med priser fra knap 2.000 engelske pund eller godt 17.000 danske kroner….

(Foto: Quello)

Med Quello følger en app, der både bruges til at styre elmotoren og kan udnytte cyklens indbyggede GPS til navigation. (Foto: Quello)

Den ligner en racer- eller sportscykel, men der er faktisk tale om en elcykel. (Foto: Quello)

 

Den nye Quello elcykel har integreret elektronisk lås. Den integrerede GPS kan bruges til at spore ens cykel, hvis man ikke kan huske, hvor man stillede den sidst – eller en langfingret tyv har stjålet vidunderet. (Foto: Quello)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Acer vil være nummer ét til spil