Husk at besøge Trends & Travel

El-løbehjul har Formel-1 gener

(Foto: Red Bull Racing)

Når danskere hører ordet Red Bull, tænker de fleste nok straks på de små dåser med energi-drik, som vi kan købe i stort set alle supermarkeder og kiosker.

Andre nævner nok også Red Bull som en succesrig ejer af et Formel-1 team, mens andre husker Red Bull som sponsor for store fodboldklubber i Tyskland og Østrig.

Måske er nogle sågar opmærksomme på, at Red Bulls stifter og topchef gennem mange år – østrigeren Dietrich Mateschitz – døde af kræft forleden dag. 78 år gammel.

Det næste fra Red Bull bliver små elektriske løbehjul. De er udviklet af de samme ingeniører, som står bag Red Bulls Formel-1 racerbiler..

Det elektriske løbehjul trækkes frem af en 750 watts motor og stoppes af hydraukiske skivebremser. (Foto: Red Bull Racing)

Det gør naturligvis den nye RBS#01 meget hurtig, men desværre også dyr: 6.000 dollars eller ca. 45.000 kroner skal man regne med at hoste op med.

Den høje pris skyldes bl.a, at løbehjulet er bygget langt hen ad vejen af kulfiber. Det er så efterfølgende lakeret med en blank klar-lak. Alligevel vejer det hele 23 kilo.

Løbehjulet trækkes frem af en 750 watts elmotor med et drejnings-moment på 80 Nm. Ganske imponerende på så lille og let køretøj.

Topfarten er angivet til 45 kilometer i timen, men den kan begrænses software-mæssigt, alt efter hvilket land Red Bull RBS#01 skal køre i på gader og veje.

(Foto: Red Bull Racing)

Det indbyggede 50 volt batteri har en kapacitet på 15 Ah eller 760 Wh, som skal sikre en rækkevidde på 60 kilometer. Det tager fem timer at lade batteriet op i en almindelig stikkontakt.

RBS#01 ruller rundt på aluminiums-fælge, der er støbt i ét stykke. Dækkene er af en 11 gange 6 tommers semi-slick type, som kan minde meget om Formel-1. Det samme gælder super-effektive skivebremser med fire kalibre for og bag.

Andre features er f.eks. et LCD-display på styret samt integrerede for- og baglygter. Føreren må maksimalt veje 120 kilo.

Interesserede købere skal lægge et depositum på 600 dollars på Red Bull Racings hjemmeside. Resten af beløbet skal falde næste sommer, når el-scooteren bliver leveret….

Ligesom i Formel-1 er elløbehjulet bygget i karbon. Alligevel vejer det solide 23 kilo. (Foto: Red Bull Racing)

Red Bulls første elektriske løbehjul er vandtæt efter IP65 standarden. Det betyder, at man sagtens kan køre rundt på det i stærk regnvejr og gennem vandpytter med kaskader af vand omkring sig. (Foto: Red Bull Racing)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husk at besøge Trends & Travel