Dé produkter søgte vi efter i 2022

Fjernsyn for mig

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

De netop overståede jule- og nytårs-uger er traditionelt den tid på året, hvor vi ser fjernsyn sammen med andre. F.eks, når når Bambi er på glatis i ’Disneys Store Juleshow’, eller dronningen holder nytårstale.

Netop dét at se tv sammen er ellers på retur hos danskerne. Flere og flere ser serier, film, nyheder og dokumentarer helt alene foran skærmen.

Årsagen er selvfølgelig streaming fænomenet, hvor man kan se tv på sit eget personlige display – på mobil, tablet, pc eller smart-tv.

Ifølge Danmarks Radios Medieforskning ser vi kun 20 procent af streaming tiden sammen med andre. Når det drejer sig om traditionelt flow-tv, er det 33 procent.

En anden forklaring på denne solo-trend kan også være, at langt flere danskere bor alene i dag i sammenligning med før årtusindeskiftet.

I gamle dage var det meget mere almindeligt, at hele familien samledes foran ”tossekassen.” (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Dertil kommer, at mange tv-serier og film bliver målrettet bestemte grupper af seere – f.eks. unge, gamle, mænd eller kvinder.

Solo-tallene er en del af den årlige medie-udviklings-rapport, som DR udsender i sin 2022-udgave senere i januar.

”Hvor 55 procent af alle tv-minutter blev set med to eller flere personer foran tv-skærmen i 1992, var tallet faldet til 42 procent i 2012. I første halvår af 2022 var det kun 31 procent,” forklarer medieforsker Jakob Vikær Hansen fra DR.

Ifølge den nye rapport er DR1 fortsat den tv-kanal, der kan få flest mennesker til at se fjernsyn sammen – målt over hele døgnet.

Hos DR1 er det 37 procent og hos TV2 godt 34 procent, mens samsenings-tallet er helt nede på syv procent hos YouTube eller 12 procent hos Discovery+. De to sidstnævnte er streaming kanaler.

Folk, der streamer deres tv og film, sidder meget oftere alene. De bruger også andre skærme end det traditionelle tv-apparat. (Foto: Tumisu / Pixabay)

DRTV og TV2 Play er til gengæld blandt de to services, der har den største andel af samseing på streaming.

Forklaringen er formentlig, at de to tjenester tilbyder live-streaming af bl.a. nyheder, drama og underholdning. Det er tv-indhold, som for mange er noget, man ser sammen med familien.

I øvrigt er der kun 17 procent af de 15- til 29-årige danskere, der kigger tv sammen med andre. Gennemsnittet for alle aldersgrupper er 24 procent.

Endelig fortæller DR, at der selvfølgelig fortsat er tv-programmer, som skiller ud og samler familie og venner foran skærmen.

Det gælder f.eks. ”MGP”, ”X Factor”, ”Disneys Juleshow” og ”Dronningens Nytårstale”, som over 80 procent af danskerne ser sammen med andre.

Også velkendte formater som ”Alene i vildmarken”, ”Løvens hule”, ”Fællessang” og DR Dramas påskeserie ”Det forsvundne Ravkammer” er tv-programmer, som fortsat giver anledning til at mødes i stuen….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dé produkter søgte vi efter i 2022