Spil plader på en Sound Burger

Dé produkter søgte vi efter i 2022

(Foto: Angelo Esslinger / Pixabay)

Selvom 2022 endte med en ret kaotisk økonomisk situation for mange danskere, stoppede vi ikke med at købe elektroniske gadges, nye tv osv.

Tværtimod har underholdnings-elektronik erobret halvdelen af pladserne på Top-10 listen over de mest søgte produkter på Danmarks store pris-sammenlignings-side PriceRunner.

Hoved- og øretelefoner, wearables a la smartwatches, tv-apparater, mobiltelefoner og belysning stod alle på danskernes ønskeliste i 2002. Legetøj overgik dog alle andre.

Selvom en plads i toppen hos PriceRunner ikke nødvendigvis betyder, at danskerne så også har købt produkterne, er der dog meget, som tyder på, at de faktisk gjorde det.

2022 endte nemlig med at være ét stort udsalg, hvilket passede danskerne godt. To vigtige trends sidste år var nemlig en evig søgning efter billige tilbud og en længsel efter tryghed i hjemmet, vurderer forbruger-analytiker Katrine Barslev fra PriceRunner.

Nye smartphones var også i 2022 blandt de mest søgte produkter på Danmarks største pris-sammenlignings-side. (Foto: Pexels / Pixabay)

Hun peger også på, at brætspil, lamper og ting til hjemmet fik et stort opsving i årets sidste måneder.

Trods økonomisk usikkerhed prioriterede danskerne julen meget højt med gaver og mad. For en stund glemte vi alt om krisetider, inflation og krig i Europa.

Trange tider blev også ignoreret i november, hvor årets største udsalg – Black Friday – foregik. Her passer navnet Black November efterhånden bedre, fordi udsalget bredte sig over flere uger.

Fire ud af ti danskere stod klar til at fange de bedste tilbud: På selve fredag den 25. november sted antallet af søgninger med 600 procent på PriceRunner!

Her er så Top-10 over de mest søgte produkttyper i 2022:

  1. Legetøj
  2. Høretelefoner
  3. Tøj
  4. Wearables
  5. Køkkentilbehør
  6. Mobiltelefoner
  7. Sko
  8. TV
  9. Belysning
  10. Parfumer

Krisetiderne kan til gengæld aflæses i de produkt-kategorier, som har oplevet den største stigning i søgninger i andet halvår af 2022.

Da kiggede 1.092 procent flere efter træpiller, træbriketter og brænde. 419 procent fremgang havde brændeovne og pejse, solceller 250 procent, varmepumper 74 procent og isolering 59 procent.

PriceRunners analytikere regner med, at danske forbrugeres usikkerhed vil følge med ind i 2023. I en tid med uro, inflation og stigende energi-priser vil der ikke være plads til store udskejelser:

”De fleste virksomheds-ledere forbereder sig op et år med lav sigtbarhed. De dropper årsplaner og lange strategier, fordi verden simpelthen er uforudsigelig,” spår Katrine Barslev.

”Det samme gælder for danskernes privat-økonomi, hvor vi i 2022 har lært på den hårde måde at tage større økonomisk ansvar. Vi tænker os om en ekstra gang, før dankortet trækkes frem. Borte er til gengæld det, vi kunne kalde shoppe-sjusk,” fortsætter hun….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spil plader på en Sound Burger