SMS’en fylder 30 år

Rolex går ind for genbrug

(Foto: Rolex)

Det er bestemt ikke alle, der har råd til at købe et Rolex armbåndsur.

Derfor er der også en stor handel med brugte Rolex’er af især de mere sjældne modeller.

Nu går Rolex selv ind for genbrugs-tanken med et initiativ, der kaldes ”Pre-Owned”. Her sælges originale og fuldt certificerede armbåndsure, som andre har båret før.

Priserne vil naturligvis være betydeligt lavere end, hvis man købte det samme Rolex som helt nyt og ubrugt. Alle urene er mindst tre år gamle.

De mindst tre år gamle og brugte Rolex ure sælges med to års garanti og det velkendte voks-segl som bevis på, at der er tale om et originalt og perfekt fungerende Rolex. (Foto: Rolex)

De brugte ure vil blive efterset og sælges med to års international garanti. Desuden medfølger er certifikat fra Rolex og det originale voks-segl.

”Rolex ure er bygget til at vare. Derfor overlever de ofte flere generationer af bærere. Dem vil vi gerne give et nyt liv på andre håndled,” forklarer Rolex.

I første omgang har Rolex rullet sit Certified Pre-Owned program ud sammen med Bucherer kæden af autoriserede forhandlere. Bucherer har bl.a. en butik i Illum i København.

Det nye genbrugs-program har premiere her i december. I løbet af næste forår vil også andre autoriserede Rolex forhandlere komme med i genbrugs-initiativet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMS’en fylder 30 år